
Disney 3D film i biografen:
Bolt 3D var den første Disney film der ramte biograferne
med den nye Real3D teknik. I biograferne bruger man billige passive
polariserede briller, der i princippet er polariserede solbriller
hvor det ene glas er drejet 90 grader. På denn måde
kan man ved at polarisere billederne gøre så hvert
andet billede kun ses med det ene øje, og de andre kun
med det andet øje.
Disney var med til at starte 3D bølgen, Lille Kylling
i 2005, men først med Bolt 3D i 2008 kom teknikken til
Danmark. Den gang i få udvalgte biografer, tror der var
4 steder der fik opsat udstyr til at vise den. Her godt 2 år
senere er der for alvor kommet gang i den, og det er svært
at finde en biograf der ikke kan vise 3D, og mange af de store
film kommer nu også i 3D.
Disney 3D blu-ray:
Vi er nu i starten af 2011 og udviklingen rykker hjem i stuerne.
Foreløbig er udvalget af 3D titler stærkt begrænset,
men over de næste måneder gætter jeg på
vi måned for måned vil se en fordobling i antallet
af tilgængelige 3D titler. Alene Disney har minimum 15 3D
bluray udgivelser på programmet i 2011.
3D udgaven kræver et 3D tv eller 3D projector, en 3D bluray
afspiller, og 3D briller der passer til TVet / projektoren. Mange
har dog allerede en 3D afspiller uden at være klar over
det. Playstation 3 kan nemlig vise 3D bluray (og 3D spil).
Vores 3D anmeldelser:
Vi har testet 3D med et samsung 50" 3D plasma, samsung 3D
bluray afspiller, og samsung 3D briller.
Indtil videre udgives alle Disney 3D udgivelser som 2 disk, så
den originale 2D version også medfølger.