
Blu-Ray:
Blu-ray Disc, ofte for kortet
Blu-Ray, BRD eller BD, er DVD'ens afløser.
Navnet referer til at der benyttes en blå laser til at aflæse
skiverne, i modsætning til DVD der benytter en rød
laser.
Blu-Ray skiverne kan indholde ca. 5 gange så meget data
som en DVD med samme antal datalag (De typiske BD'er er 2 lags
på ialt 50GB.)
BD betegnes som et HD (High Definition) medie, i modsætning
til standard TV/DVD som vi kalder SD (Standard Definition).
Disney og Blu-Ray:
Disney er nu for alvor begyndt
at udgive film på Blu-Ray. Og fremover vil du også
kunne finde udvalgte Blu-Ray udgivelser på DVDisney.
Det er selvfølgelig planen at også, at denne del
af DVDisney bliver så komplet som muligt.
Anmeldelser af Blu-Ray udgivelser vil være at finde sammen
med DVD udgivelser, og for de udgivelser i listerne der også
er udgivet på Blu-Ray vil dette være indikeret med
et Blu-Ray symbol.
Opløsning:
HD dækker i dag over 2
hovedopløsning, og 2 billedopdaterinsteknikker.
720, betegner opløsning på 720 linier af 1280 pixel,
svarende til 0.92 Megapixels
1080, betegner opløsning på 1080 linier af 1920 pixel,
svarende til 2Megapixels.
p, betyder Progressive scan, og betegner en teknik hvor hele billedet
opdateres for hvert billed.
i, betyder Interlaced, og betegner en teknik hvor kun hver anden
linie opdateres for hvert billed.
SD, altså det gamle format fra analog TV og DVD dækker
over to opløsninger:
PAL, 576 linier af 704 pixel, interlaced, svarende til 0.4Megapixels.
NTSC, 480 linier af 720 pixels, interlaced, svarende til 0.34
Megapixels.
For sammenfattet indeholder et Full HD signal altså 5 gange
så mange pixels som et standard DVD signal, og da det ene
signal er progressivt, mens det andet er interlaced, er der reelt
tale om en 10 dobling af datamængden.
Den mest brugte opløsning på BD er 1080p, også
kaldet Full-HD.
Inden du flyver ud og køber et Full-HD TV, bør du
dog læse nedenstående guide.
Full-HD ser knaldgodt ud tæt på, men sidder du bare
2 meter fra din skærm, skal du have en meget stor skærm
for at kunne se forskel på 720p og 1080p.
For de fleste der ønsker skærme under 32", vil
det slet ikke kun betale sig at købe HD udstyr. Ved 42"
er 720p tilstrækkelig, med mindre man sidder meget tæt
på skærmen. Vil man have glæde af 1080p, skal
man enten sidde MEGET tæt på skærmen, eller
op i en skærmstørrelse på 50-65".
Se Guide fra Flatpanels.dk
Framerate:
I biografen vises film med en
framerate på 24 billeder i sekundet.
De 2 standarder der bruges på TV/DVD har begge ulemper i
forhold til dette format.
PAL: Kører 25 billeder i sekundet. Dvs. at filmene varer
4% kortere tid end de gjorde i biografen. Det gør ikke
så meget for billedet, men lyden bliver også hurtigere.
For at undgå at menneskestemmer ligger i højere toner
end i virkeligheden, er lyden derfor efterbehandlet.
NTSC: Kører 30 billeder i sekundet. For at få det
til at passe med 24 hvis hver 6 billede 2 gange. Dette giver en
let hakken i billedet, men tilgengæld passer både
lyd og filmens længde med biografen.
Blu-Ray indeholder uanset region billedet i det originale 24 ftp.
Og det betyder at filmen får sin oprindelige længde
og lyd. Hvis man sammenligner en dansk DVD og Blu-Ray udgivelse
af samme film, vil Blu-Ray filmen altså vare 4% længere.
Typisk 4-6 min for en almindelig spillefilm.
Regionslås:
Blu-Ray er ligesom DVD opdelt
i regioner.
Der findes 3 BD regioner, A (Amerika), B (Europa, Afrika, Oceanien)
og C (Asien).
Danske afspiller kan kun afspille Region B, eller regionsfrie
Blu-Ray skiver.
Lyd:
En af fordelene ved Blu-Ray er,
at der ofte bliver plads til bedre lyd, og flere lydspor. Det
drejer sig bla. om DTS HD, der giver ukomprimeret lyd. Mere om
de nye lydstandarder senere.
BD-Live:
En standard hvor man fra Blu-Ray
filmen får adgang til materiale, der ligger på internettet.
Danske Disney udgivelser udnyttet endnu ikke denne teknik, men
det kommer fra 2010. For at kunne benytte BD-Live kræver
det at, film og afspiller undestøtter det, samt at afspilleren
har internetadgang.