Chimpanzee (from Disney Nature)
Danske udgaver:
DVD 2014 Bluray 2014


Original titel Disney Nature Chimpanzee
Datoer Biograf premiere i USA: Nej
Biograf premiere i DK: Nej
DVD udgivelse i DK: 2014
Spilletid 78 minutter (bluray)
Bonus materiale
  • See “Chimpanzee”
  • Save Chimpanzees
  • “Rise” Music Video By McClain Sisters
  • Behind-The-Scenes Of “Rise”
  • Disney’s Conservation Legacy
  • Disneys Friends For Change On Location: The Making Of “Chimpanzee”
Danske stemmer Ja, en fortæller
Rollebesætning Aber ;o)
Tale Dansk, Engelsk, Finsk, Norsk, Svensk
Tekster Dansk, Engelsk, Finsk, Isländska, Norsk, Svensk
Bemærkninger
Synopsis:
Disneynature tager os med dybt ind i Afrikas jungle i dette spændende virkelighedsbaserede eventyr. Vi møder den søde chimpanseunge Oscar og hele hans familie. Omgivelserne er én stor legeplads for lille Oscar og hans venner. Men da Oscars familie bliver angrebet af rivaliserende chimpanser, bliver han overladt til sig selv, men der kommer hjælp fra en uventet kant og hans liv forandres for altid.

Anmeldelse:

Denne anmeldelse er skrevet udfra Blu-Ray udgivelsen, men store dele er selvfølgelig også relevante for DVD udgaven.

Filmen

Dette er en af de få (tror det er den anden) af disneys natur films udgivelser der har fået en dansk udgivelse. Udgangspunktet er meget simpel, et hold har gennem mange år fulgt en speciel gruppe Chimpanser som man vidste brugte værktøj til at knække nødder og finde føde. Filmmæssigt valgte man at følge en chimpanse unge fra den blev født.

Det skulle være en film om chimpansernes liv og ungen Oscars opvækst, men da Oscars mor bliver dræbt af en flok rivaliserende chimpanser, kunne filmen meget vel være endt der. Man forudså straks at ingen vil tage sig af ungen, og den derfor ville dø af sult. Men da der ser værst ud vælger gruppens alfahan at tage Oscar til sig, som ingen på filmholdet have forestillet sig.

Det er en utrolig flot film. På bluray er billederne fantastiske, og det er facinerende at se hvor meget disse aber ligner mennesker. Filmen er fortalt gennem en fortæller der veksler mellem at fortælle på afstand hvad der sker, til på dramatisk vis at fortælle meget tæt på når der sker lidt i abernes liv. Denne stemme og stil blev for mig lynhurtigt irriterende, og måske derfor føltes filmen hurtigt kedelig og søvndyssende -på trods af de fantastiske billeder.

Lyd og Billede:
Blu-Ray:
Fantastisk flotte billeder fra junglen. !!!!

Ekstra materiale:
Se listen øverst.
Det eneste interessante ekstramateriale er bagom reportagen, som tilgengæld er helt ok.

Konklusion:
En fantastisk flot natur film, der ogå fortæller nogle meget interessante ting om chimpanserne. Men af en eller anden grund føles det alligevel utroligt langtrukket og kedeligt. Som nævnt ovenfor må fortælleren nok have lidt af skylden. Man føler sig lidt talt ned til.


Blu-Ray udgave af filmen har vi fået til anmeldelse fra Walt Disney Studios Home Entertainment Danmark.

Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk