De tre musketerer
Udgaver med dansk tale:

15. september 2004



Original titel The Three Musketeers
Datoer Biograf premiere i USA: nej
Biograf premiere i DK: nej
DVD udgivelse i DK: 15. september 2004
Spilletid minutter
Bonus på DVD'en - Spil: Lav din egen opera
- Spil: Mickeys mange kasketter
- Disney sange
- Fraklippede scener
- Bag Kulisserne
- Mickey og hans venner kommenterer filmen
Danske stemmer Mickey, Anders Bircow
Anders, Dick Kaysøe
Fedtmule, Johan Vinde
Minnie, Louise Engell
Andersine, Anette Heick
Nora Malkeko, Pauline Rehne
Sorteper, Lars Thiesgaard
Bjørnebanden, Søren Ulrihcs & Nis Bank Mikkelsen & Henrik Kofod
Troubadur, Caspar Phillipson
Original stemmer
Tale Dolby Digital 5.1
Tekster
Bemærkninger
Synopsis / Bagsidetekst:

Det er en for alle, alle for en, der gælder når Mickey, Anders og Fedtmule tager ud på eventyr som De Tre Musketerer. Tag med og oplev deres sjove og fartfyldte eventyr i Paris´ gader og stræder!

De tre barndomsvenner Mickey, Anders og Fedtmule arbejder som vagter i musketerernes hovedkvarter i Paris. De drømmer om at blive rigtige musketerer en dag og være med i storslåede heltegerninger, i stedet for at vaske gulv og uniformer og pudse vinduer.
Samtidig lægger deres chef, Sorteper, en lumsk plan. Han vil udnævne de tre klodsede vagter til Prinsesse Minnies nye musketer-livvagter, for så kan han lettere kidnappe hende og udnævne sig selv til konge! Det lader til at være den perfekte plan, for de tre nyudklækkede musketerer kan vel næppe være et problem?

De Tre Musketerer er en helt ny tegnefilm i fuld længde – den første med Mickey, Anders og Fedtmule sammen!



Anmeldelse:

Filmen
For først gang nogensinde optræder Mickey, Anders og Fedtmule i samme fuldlængde tegnefilm. Allerede i 40'erne legede Disney med tanken om at lade alle tre optræde i samme film, og søgte ideer, der kunne bære en helt film med dem. Dengang var en af ideerne netop "De tre musketerer", men det blev altså først en realitet nu 60 år senere.

Vores 3 helte er fra starten alt andet end helte. De arbejder hårdt, med vask og rengøring, for ingen ringere en Sorteper, der i denne film er chef for musketererne. Sorteper syntes selvfølgelig, de er rigtig uduelige, og derfor straffer dem med mere arbejde.
Som børn mødte Mickey, Anders og Fedtmule, de 3 rigtige musketerer (Som jo egentligt er 4, D'Artagnan, Athos, Porthos og Aramis) og Mickey fik dengang en rigtig musketererhat med de 4 autografer. Siden da har de drømt om at blive rigtige musketerer.
Sorteper har skumle planer om at sætte den smukke prinsesse Minnie af tronen, og blive konge over landet. Efter et mislykket forsøg, hvor Minnie nær får et pengeskab i hovedet, kræver Minnie, at Sorteper stiller nogle Musketere til rådighed som hendes livvagter.
Det udnytter Sorteper selvfølgelig til at give Minnie de 3 mest uduelige vagter, han kan komme i tanke om, og han udnævner derfor vores tre venner til Musketerer og prinsessens livvagter.

Mickey, Anders og Fedtmule er selvfølgelig helt oppe at køre over deres nye job, men som vi jo nok ved, er de faktisk lidt klodsede, Fedtmule meget klodset, og Anders er lidt af den kryster, så trods de nye livvagter lykkedes det da også for Sortepers kumpaner at kidnappe prinsessen.

Ud over denne "action" del, er "De tre musketerer" langt hen af vejen et sødt kærligheds eventyr mellem Mickey og Prinsesse Minnie, og Anders og Andersine. Filmen fungerer egentligt rigtigt godt, og trods den lidt nyere streg, er det en rigtigt Anders, Mickey og Fedtmule tegnefilm, som vi kender dem tilbage fra f.eks. Clock workers. Der er, sikkert ret bevist, mange af elementerne man husker fra de gamle kortffilm.

Der er en del sang/musik i filmen, og en del senere er en sjove opsætninger af klassiske operette numre. Det gør dog ikke filmen ringere, så lad være med at fravælge filmen, blot fordi du ikke er til klassisk musik.


Tegnestil.
Selvom "De tre musketerer" er gået direkte på video, er den rigtig flot tegnet. Utroligt at man stadig kan ramme alle de største Disney figurer så godt.

Lyd og billede:
Billedet er i 16:9 format (1.78:1).
Lyden er i dolby digital 5.1, og de danske stemmer fungerer rigtig godt. Valg af de forkert stemmer til vores gamle venner, kunne have ødelagt det hele.

Ekstramateriale:
Se listen over ekstramateriale længere oppe.
Der er ikke enorme mængder ekstra materiale på denne udgivelse, men det der er, er godt, og på et niveau, hvor voksne også gider se det, og har noget ud af det.
Det er altid lækkert med fraklippede scener, også selv om de som her er fraklippet på et tidligt stadie i filmen.
"Mickeys mange kasketter", er en rigtig lækkere ting, hvor man kan vælge mellem 9 forskellige hovedbeklædninger, som Mickey har haft på gennem tidernes tegnefilm. Når man vælger en af dem, får man historien om den "hat" og et uddrag fra den film, hvor Mickey har den på. Rigtig flot, og nogle gode lange uddrag.
Bag om filmen featuretten er både god, og rigtig morsom.

Konklusion:
Det er er nu bare lækkert med en fuld længde film, hvor Mickey, Fedtmule, Anders, Minnie, Andersine, Sorteper og Pluto er samlet i en og samme film. Egentligt ret vildt, at der skulle gå så lang tid, før det lykkedes at samle dem. "De tre musketerer" kunne efter min mening sagtens havde båret en tur over biografen, inden den røg ud på DVD, men det har man af en eller anden grund, valgt ikke at gøre. Tilgengæld håber jeg så, det bliver en succes på DVD, så vi måske i fremtiden får flere nye film med Mickey, Anders og Fedtmule.

Karakterer:
 Billede:  90 %
 Lyd:  80 %
 Handling: 80 %
 Ekstramateriale:  80 %
 Overall:  85 %


Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk