Disney Helte vol 1

Udgaver med dansk tale:
2005



Original titel Disney Heroes Volume 1
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 15/6-2005
Spilletid 91 minutter
Bonus på DVD'en Spil: Vær en helt
Danske stemmer
Original stemmer
Tale
Tekster
Bemærkninger
Covertekst / Synopsis:

Eventyr fra de spændende TV-serier!

Uanset om du svinger dig i lianerne i junglen eller befinder dig i det antikke Grækenland, så er du altid i selskab med Disneys Helte!

Gør dig klar til at tage med Tarzan ud på to af hans vildeste eventyr gennem tiderne, hvor han kæmper mod skumle skurke og en enorm pytonslange. Herkules vil ikke være dårligere, og tager derfor afsted for at hæve en forbandelse, inden han støder sammen med en kæmpe, der ødelægger alt på sin vej.

Der er ganske enkelt fuld fart på fra start til slut i disse fire eventyr, med to af de største helte verden har set!



Anmeldelse:

Disneys Helte, del 1 er opdelt i 4 små tegnefilm, 2 med Tarzan og 2 med Hercules. Der er tale om TV afsnit af de to serier.

Hercules og prinsen af Tracasien / Hercules and the prince of Thrace
Adonis bliver forbandet, da hans arbejdere graver ude til en swimmingpool, og støder på Gaya - Moder Jord.
Adonis spørger sin ven Hercules om råd og hjælp, og de drager sammen til Delphi for at spørge oraklet om hjælp.
De finder frem til, at de kan hæve forbandelsen ved at rejse haven ved jordens kant, og plukke de gyldne æbler til Gaya. Æblerne kan kun plukkes af en Gud, og selvom Hercules er halvgud, kan han ikke plukke dem. Derfor lokker de Atlas (der er dømt til for evigt at bære himlen) til at plukke æblerne. Mens Atlas gør det, må Hercules så holde himlen. Desværre for dem har Atlas bare ikke så meget lyst til igen at skulle bære himlen.

Det hårde regiment
Den tidligere præsident Rosewelt besøger junglen, hvor Tarzan bor. Rosewelt bliver angrebet og kidnappet og da Tarzan vil hjælpe ham, lider han samme skæbne. Jane og Porter leder efter dem overalt, men uden held. Heldigvis lykkes det Tarzan at få dem fri, men efter kort tid i frihed bliver Rosewelt atter fanget. Og han får igen hjælp fra Tarzan og junglens dyr.

Hercules og Tyfons genkomst / Hercules and the return og Typhon
Det er blevet tid til den årlige "Titan tæsker dag", hvor man fejrer dagen, hvor den største af alle Titaner (Tyfon) blev fanget af Zeus. Dagen fejres med et stort tivoli, og det ender selvfølgelig med, at Hercules skaber totalt kaos, og kommer til at slippe Tyfon fri fra det bjerg, der holder ham fanget.
Zeus må hjælpe til, men det ender med, at det er hans kone, der får krammet på Tyfon. Måske fik Zeus også lidt hjælp første gang ?

Tarzan, Udforderen
Den enorme slange "Hista" kommer til junglen og angriber gorillaflokken. Tarzan er sammen med Jane i en anden del af junglen, da angrebet sker, og sølvryggen Mojo mener ikke, at Tarzan har været god nok til at passe på sin flok. Derfor udfordrer Mojo, Tarzan til en kamp om lederposten. Under kampen er Mojo lige ved at komme galt afsted, og Tarzan hjælper ham, men taber derved kampen.
Som den nye leder bestemmer Hista, at flokken skal gå væk fra området, bort fra slangen og ud i tjæresumpene. Tarzan bliver tilbage, men er bekymret. Han beslutter sig for at drage efter dem, og han når da også kun lige med nød og næppe at redde dem fra Hista. Tarzan bliver atter flokkens leder.


Lyd og Billede
Billedet er 4:3, og dermed det korrekte format, som det blev vist på TV. Tilsvarende er lyden i almindelig stereo, men det er jo også lavet til TV.

Ekstramateriale:
Det bliver til et enkelt spil, som tilg engæld er i den bedre ende. Det er afvekslende fra spil til spil, men er hurtigt gennemført og ikke svært.
Ellers er der intet.

Konklusion:
Det er lækkert at de nyere Disney TV serier begynder at komme på DVD, men den valgte måde at udgive dem på gør det desværre noget udsigtsløs af samle disse serier på DVD.
Der er ialt lavet 65 afsnit af Hercules, og 39 afsnit af Tarzan. Hvis vi skal have dem allesammen på DVD, ender vi med en Disney helte vol. 26. Det havde altså være rart, om vi kunne få serierne seperat istedet, og minimum 8-10 afsnit pr udgivelse, så det var lidt mere overskueligt.
Der er for for få afsnit, og det er synd de er blandet sammen. Hellere en serie med Tarzan afsnit, og en serie med Hercules afsnit.


Karakterer:

 Billede:   70%
 Lyd:   60%
 Handling:   55%
 Ekstramateriale:   10%
 Overall:   50%


Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk