|
Filmen:
Her i 2011 udgives Græsrødderne for første
gang på bluray, samtidig med at de 10 første pixar
film genudgives på DVD med nummer på ryggen (1-10).
Der er dog ikke nummer på bluray versionen af Græsrødderne.
Græsrødderne var Pixars anden tegnefilm i fuld spillefilmslængde
(Toy Story var den første).
Filmens handler om myren Flik. Flik bor sammen med en million
andre myre i en myretue, hvor den arbejdes hårdt med at
samle føde. Myrerne bliver nemlig tvunget til at samle
føde til græshoppen Hopper og hans slæng,
før de får lov at samle til dem selv.
Flik er ikke som de andre myre, han vil ikke trynes af græshopperne,
og gør hvad han kan for at finde nemmere måder at
samle mad på. Men desværre er han hele tiden uheldig,
så en af han opfindelser er skyld i at de mister hele høsten
til græshopperne.
For at slippe af med Flik sender de ham ud for at finde nogle
stærke insekter til at hjælpe dem af med græshopperne.
Flik drager ind til insektbyen, hvor han hurtigt støder
på en flok cirkus-insekter der netop er blevet fyret. Flik
ved selvfølgelig ikke at det er cirkus insekter, men han
syntes de er rigtig seje. Flik overtaler dem til at tage med
hjem til tuen, hvor insekterne tror de skal optræde, mens
flik regner med at de skal bekæmpe græshopperne.
Da de kommer til tuen, bliver myrerne først meget overrasket
over at Flik faktisk er kommet tilbage, men hurtigt begynder
de at tro på at de stærke insektor kan hjælpe
dem af med græshopperne. Flik er for første gang
rigtig populær i myretuen, men glæden er kort, for
snart finder insekternerne ud af at det er meningen de skal kæmpe
med græshopper, og myrerne finder ud af at de seje insekter
bare er cirkus insekter. Flik bliver bedt om at forlade myretuen,
og denne gang skal han ikke komme tilbage.
Vil du ikke vide hvad historien ender med, så spring
dette afsnit over...
Myrerne bliver selvfølgelig angrebet af græshopperne,
og de har ikke nået at samle mad nok til at gøre
Hopper tilfreds. Hopper vil give myrerne en lærestreg ved
at kvase prinsessen. Men Flik, og cirkustroppen kommer tilbage,
og Flik for lært myrerne at 20 græshopper ikke kan
gøre noget mod en million myrer, når bare de står
sammen.
Lyd og billed:
Vi skrev om DVD udgaven der blev anmeldt sidste år, men
reelt er en10 år gammel udgivelse:
Selvom græsrødderne nu snart er 10 år gammel,
og teknisk forlængst er overgået af de nyeste pixar
film, så er det stadig en utrolig flot film.
Billedkvaliteten er helt i top, og den var da også den
første DVD nogensinde der blev over direkte digitalt,
uden at have været omkring et analogt format.
Filmen blev første gang udgivet på DVD i 2000. og
har siden været genoptrykt et par gange, senest til "Complete
pixar collection" fra 2008. Men det er stadig præcist
samme indhold.
Filmens originale format er 2.35:1, og det er heldivis bevaret
på DVD'en, selvom det betyder sorte bjælker i top
og bund selv på 16/9 TV.
Den danske lyd er kun dolby sourround (sikkert fordi det egentligt
er en udgivelse fra 2000). De danske stemmer er som altid gode
på Disney udgivelser.
Bluray versionen:
VAUW, det er knivskarpt og med så utroligt mange detaljer.
Især i scener med masser af myrer ude i naturen gør
bluray virkerlig en forskel, og det bliver tydeligt hvor stort
et skridt der blev taget fra Toystory til denne pixars 2. fullængde
film.
Lyden er også supergod.
Ekstramateriale:
DVD:
Ekstra materialet er sparsomt, men godt.
- Geris game / Geris spil. Pixar kortfilm fra 1997 om en ældre
herre der spiller skak i parken. Læs også anmeldelsen
af "Pixar short films collection" hvor kortfilmen nu
også findes.
- Sjove fraklip. De "fraklip" der også vises
sammen med rulleteksterne, men her i stort format.
- Alternative fraklip. Flere fraklip i samme stil, disse blev
ikke vist i biografen.
Kortfilmen blev belønnet med en oscar i 1997, og de
små fraklip pixar startede med ved Toy Story filmen er
rigtig sjove.
Bluray:
Der er tonsvis af ekstramateriale. Vi får alt fra DVD'en,
også det der ikke var med på den danske udgave, samt
en masse nyt ekstra materiale.
Vigtigst er en rundbordssamtale med 4 af filmens hovedbagmænd
(bla. John Lasseter), det er utrolig underholdende og informativt.
Derefter en storyboard udgave, med lyd og list animation, af
filmen som den oprindelig var tænkt. Der er selvfølgelig
også et kommentar spor, og sammenlagt timers ekstra materiale.
Jeg vil undlade at komme ind på det hele her, men det er
rigtig godt.
Det er iøvrigt også sjovt at gense disneys kortfilm
om græshoppen og myren, der jo egentligt fortæller
den samme historie -og er hele idegrundlagget bag Græsrødderne.
Konklusion:
Det er undeligt at skulle kalde denne film for Pixars svageste
film, for jeg syntes det er en utrolig god film. Jeg syntes bare
de andre er bedre. Pixar rammer aldrig forkert, bestemt heller
ikke med Græsrødderne.
Super flot udgivelse, og et dejligt gensyn med denne film.
Karakterer:
|
Billede: |
95 % |
|
Lyd: |
80 % |
|
Handling: |
90 % |
|
Ekstramateriale: |
60 % |
|
Overall: |
90 % |
Anmeldt af Kurt Secher
Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk |