|
Filmen
Disneys 36. klassiker kom for først gang på
DVD med dansk tale i 1999, og her 5 år senere kommer Mulan
2, som direkte på video efterfølger. Mulan 2 er
lavet af samme hold, der stod bag den første film.
Filmen foregår umiddelbart efter den originale Mulan film.
Mulan bliver meget glad, da Shang endelig tager sig sammen til
at fri til hende. Alle er glade, undtagen Mushu, som finder ud
af, at hans opgave er slut, når Mulan bliver gift. Med
udsigt til at blive arbejdsløs, og miste sin pedistal,
gør han derfor alt, hvad han kan for at forpure det forestående
ægteskab.
Mongolerne vil angribe Kina, men for at forhindre dette, har
kejserens arrangeret, at hans 3 døtre skal giftes med
en mongolsk prins. Vejen til Mongoliet er lang og farlig, og
kejseren beder Mulan og Shang om at eskorterer prinsesserne.
De accepterer selvfølgelig opgaven, og tager også
de 3 soldater Yao, Ling og Shien-Po, som vi kender fra den første
film, med på missionen.
De 3 prinsseserne er pligtopfyldende og vil gerne ære kejseren,
men egentligt er de selvfølgelig ikke særlig glade
for deres arrangerede ægteskab. Det gør det ikke
bedre at være sammen med Mulan, der har turdet gå
mod traditionerne og alligevel bragt familien ære, og efterhånden
som de 3 piger forelsker sig i hver deres soldat (og omvendt)
bliver turen sværere og sværere. Samtidig lykkedes
det for alvor for Mushu, at skabe splid mellem Shang og Mulan,
og overbevise dem om, at de er for forskellige.
Mulan 2 er en sød historie, der ligger i fin forlængelse
af den originale film. Ser man på filmens morale, er den
ikke meget andet end gentagelse af den første film, men
alligevel er historien bedre end de fleste 2'ere.
Mulan 2 er, lidt overraskende, tegnet næsten ligeså
flot som den originale film. Personer og omgivelser er ført
flot videre fra første film. Dog er Mulan tegnet lidt
mere feminin / kønnere end i den første film, sikkert
fordi hun i 2'eren ikke længere skal virke drenget, som
det var nødvendigt i første film. De danske stemmer
er de samme som i den første film, med untagelse af Kejseren,
der nu får stemme af Ole Ernst (så man kommer med
det samme til at tænke på fangerne i fortet når
man ser/hører hejseren ;o)
Lyd og billede:
Billede er helt i top, og animationen langt over middel for en
direkte til video udgivelse.
Lyden er også på højde med den originale film,
men sangene er desværre langt fra så gode.
Ekstramateriale:
Ekstra materiale er lidt tyndt.
-Det bliver til en række fraklippede scener, som heldigvis
er fraklippet på et tidligt stadie. De ville næppe
have gjort noget godt for filmen.
-Vi får et lille spil, hvor man skal gætte hvem en
skygge tilhører.
-Og til sidst et "leksikon", der kun har 3 emner, som
gennemgåes meget hurtigt. Når det er gennemgået,
belønnes man med en kinesisk minikalender, der kan oplyse
dig hvilket kinesisk år, du er født i.
Jeg savner en reportage om, hvordan man er kommet videre fra
den første film, og ideerne til at lave en toer.
Konklusion:
Mulan følges her op med en fin 2'er. Selv om Mulan 2,
aldrig bliver mere end en toer, er det en af de bedre. Den når
ikke niveauet, som en rigtig klassiker, men til børn,
der elsker den første film er den klart et kærkommet
gensyn med figurerne.
Udgivelsen som sådan er flot, bortset fra det lidt tynde
ekstramateriale.
Karakterer:
|
Billede: |
85 % |
|
Lyd: |
80 % |
|
Handling: |
70 % |
|
Ekstramateriale: |
50 % |
|
Overall: |
70 % |
Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk |