Skatkammer vol. 2

Udgaver med dansk tale:

6/4-2005



Original titel Disneys Fables vol 2
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 6/4-2005
Spilletid 50
Bonus på DVD'en Spil: Anders Ands skattejagt på slottet
Danske stemmer
Original stemmer
Tale 2.0
Tekster
Bemærkninger
Omtale:

Disney Skatkammer er en samling tidløse eventyr fantasifuldt genfortalt igennem enestående animationer, fængslende musik og fantastiske figurer. En samling for alle, der holder af eventyr, store som små!

Den stolte andemor har lige fået fire søde små ællinger – plus én som hun overhovedet ikke vil kendes ved! Han lyder underlig, ligner ikke de andre ællinger og må derfor klare sig selv. Se Disneys version af H. C. Andersens fortælling om Den Grimme Ælling.
Da indianerdrengen Lille Hiawatha begiver sig ud i skoven for at lære at jage, er det sværere end han troede. Ikke en gang en lille græshoppe lykkes det ham at fange! Men derimod kommer han til at snuble over en lyslevende og meget vred bjørn!
Udover de to ovennævnte film er også Gårdens Symfoni, Den Gamle Mølle, Blinke, Glippe og Nik samt Havfruebabyer med på denne udgave.



Anmeldelse:

Filmen:
Disney udgiver nu "Walt Disney Skatkammer", en serie på 6 udgivelser med nogle af de bedre kortfilm. Noget af det har vi set på DVD før, mens andet er rent guf, der ikke før har været udgivet i Danmark. De 6 DVD'er har hver en længde på mellem 47 og 61 min, og indeholder mellem 2 og 6 kortfilm. Alle film er med dansk tale. Udgivelserne er altså ikke nær så omfattende som Treasures udgivelserne, til gengæld er det noget af det bedste, og vejl. pris er kun 99 kr pr. DVD.

På volume 2 findes 6 kortfilm:

Den grimme ælling / The Ugly Duckling (1938)
Det folkekære eventyr af H. C. Andersen er lavet som tegnefilm hos Disney. Andemor bliver beriget med 5 små søde ællinger, men den ene er lidt underlig. Den ligner ikke helt de andre og den lyder også forkert, syntes andemor. Derfor må den stakkels lille klare sig selv, ulykkelig og forladt. Men pludselig en dag, er den forladte lille, den smukkeste af dem alle. Nemlig en smuk svane. kortfilmen er også at finde på Silly Symphonies.

Lille Hiawatha /Little Hiawatha (1937)
Den lille indianerdreng Hiawatha begiver sig ud i skoven for at jage vildt. Men den lille dreng med de lidt for store bukser, som han taber hele tiden, er nu slet ikke så god til det med at lege jæger. , Ikke engang en græshoppe kan han fange, og da han endelig har muligheden for at skyde en lille hare, kan han alligevel ikke nænne det. Han ender med at blive jagtet af en kæmpe stor og farlig bjørn og skovens dyr kommer ham til undsætning og hjælper ham væk i god behold.
Findes på den amerikanske udgave af Pocahontas II, men ikke på den danske.

Gårdens symfoni / Farmyard Symphony (1938)
Viser livet på en bondegård blandt alle dyrerne, hvor man ser herlige animationer af heste, grise køer og får. Alt sammen tilsat lidt klassisk musik, som tilsammen udgør en stor symfoni.
Findes også på Silly Symphonies.

Den gamle mølle / The old mill (1937)
Den første kortfilm der benyttede multiplane kameraet. Handler om livet i en gammel mølle. Kortfilmen er også at finde som en del af ekstramaterialet på Bambi og på Silly Symphonies.

Blinke, Glippe og Nik / Wynken, Blynken and Nod (1938)
En lidt underlige historie om "Blinke, Glippe og Nik", 3 små babyer der sejler rundt på nattehimlen i en træsko og fanger stjerner med deres fiskestænger. Kortfilmen er også at finde på Silly Symphonies og Mens vi venter på jul.

Havfruebabyer / Merbabies (1938)
handler om en stor flok havfruebabyer, som tager til undervandscirkus, hvor er der en masse fantasi-cirkus dyr. Bla. en tiger fisk, elefant-blæksprutter, et søheste-æsel, søløve-snegle og andre skøre påfund. Rigtig genialt påhit til en hyggelig lille kortfilm.


Lyd og billed:

På alle disse udgivelser er billedet 4:3 format, det er OAR, og helt som det skal være. Billedet er fint, dog uden at være renset 100% op som det er for de gamle store klassikkere.
Lyden er kun 2.0, og den danske tale er for flere af filmene nye i forhold til filmenes alder.

Ekstramateriale:
Der er kun meget lidt ekstra materiale på disse udgivelser.
På volume 2 bliver det til følgende:.
-Anders Ands skattejagt på slottet:
Man skal svare rigtigt på 8 spørgsmål, og bliver så belønnet med et 30 sekunders uddrag af "Mickey og bønnestagen"

Stort set samme spil, som på Skatkammer vol 4 og Skatkammer vol 5 og som også er Anders Ands skattejagt - blot med nogle andre spørgsmål.

Konklusion:
Der er måske kun 50 min på denne udgivelse, men den koster kun 99 kr.
Ud af de 6 film findes de 4 også på "Silly Symphonies", forskellen er dog, at der er dansk tale på Skatkammer. Alt i alt minder det om en mini-mini udgave af Silly Symphonies.
Ekstramateriale og lyd er ikke noget at råbe hurra for på disse udgivelser. Billedet er OK.

Karakterer:
 Billede:  75 %
 Lyd:  60 %
 Handling:  70 %
 Ekstramateriale:  10 %
 Overall:  65 %

Anmeldt af Gitte og Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk