Chip & Chap - Nøddepatruljen: vol. 2
Udgaver med dansk tale:

Normal udgave



Original titel Chip ‘n’ Dale: Rescue Rangers Volume 2
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK:
Spilletid 151 minutter
Bonus på DVD'en Intet
Danske stemmer Chip: Pauline Rehné
Chap: Remi Lewerissa
Monty Mus: Lars Thiesgaard
Dimpsey: Michelle Bjørn Andersen
Mr. Katz: Lars Thiesgaard
Professor Virvar: Lars Thiesgaard
Original stemmer Dale (Chap): Corey Burton
Mr. Katz: Jim Cummings
Chip: Tress MacNeille
Gadget Hackwrench (Dimpsey):Tress MacNeille.
Monterey Jack (Monty): Jim Cummings
Zipper (Zumma): Frank Welker & Corey Burton.
Professor Nimnul (Virvar): Jim Cummings
Tale Dolby Digital 2.0 Dansk, norsk, svensk, finsk, engelsk
Tekster Dansk, norsk, engelsk
Bemærkninger 4:3


Omtale:

Spænd sikkerhedsselen og tag med Nøddepatruljen ud på nye eventyr! Chip og Chap og deres kammerater rykker ud for at hjælpe en sød bjørn og senere bliver de ved en fejltagelse sendt ud i rummet. Eventyret fortsætter i yderligere fem sjove episoder. Tag med Nøddepatruljen – så får du at se!

BESTÅR AF FØLGENDE EPISODER:

• Det forsvundne testamente
• Monty Mus får besøg
• Zumma Zumarums store kærlighed
• Den forsvundne baby
• Turen til det ydre rum
• Chaps dobbeltgænger
• Den store flyvende gud


Anmeldelse:

Filmen
Nøddepatruljen vol 2 består ligesom vol 1 og 3 af nogle af de mange afsnit af serien, som vi alle kender fra en del år tilbage.

På vol 2 er følgende afsnit:

Det forsvundne testamente /Pound of the baskervilles:
Nøddepatruljen må nødlande deres fly ved et stort slot. Brødrene Lord Hubert og Robert er ikke helt enige om, hvem af dem, der har arvet slottet fra deres far og Robert og hans hund Sniffer leder derfor efter faderens testamente. Nøddepatruljen indvilliger i at hjælpe med at finde testamentet.

Monty Mus får besøg / Parental discretion retired:
Montys far Charlie Hawatii kommer på besøg. Vores venner skal hente ham på kajen ved en fiskerestaurant, hvor de opdager, at nogle dyr opfører sig underligt efter at være blevet ramt af mystiske stråler. Det viser sig hurtigt, at det er Mr. Katz og hans bande, der er på spil. Charlie og Nøddepatruljen forsøger at løse mysteriet.

Zumma Zumarums store kærlighed / Riskt beesness:
En smuk bidronning får frarøvet sin bisværm og støder på Zumma, som meget gerne vil hjælpe. Zumma forelsker sig nemlig i dronningen. Bisværmen er blevet hypnotiseret af laborenten Seville, som beordrer bisværmen til at stjæle musikinstumenter og til at indespærre et rockband, så Seville kan optræde til koncert om aftenen. Lige en sag for Nøddepatruljen.

Den forsvundne baby / Bearing up baby:
En baby - Jimmy forsvinder i en skov, og dets forældre tror, han er blevet kidnappet af en bjørn. Det viser sig, at bjørnen og Jimmy er blevet rigtig gode venner. Nøddepatruljen overtaler bjørnen til at aflevere Jimmy tilbage til sine forældre, men de tror, at bjørnen er farlig og vil sammen med nogle jægere skyde den.

Turen til det ydre rum / Out to launch:
Chip og Chap forsøger begge at imponere Dimpsey ved at træne til at blive astonauter i et rumcenters træningslokale. Men da der kommer folk i centeret, gemmer Chip og Chap sig i en rumdragt, og ender på den måde på et rumskib, som tager ud i rummet. Tilbage står Zumma, Monty og Dimpsey, som naturligvis forsøger at redde sine venner. De bygger derfor et rumskib og flyver ud efter dem.

Chaps dobbeltgænger / Dale beside himself:
Jorden har besøg at nogle skøre rumvæsner. Den ene vil ikke med hjem, men hellere hygge sig på jorden. Rumvæsnet kan tage form som hvad som helst, og efter at have mødt Chap, vil han også være med i nøddepatruljen, og tager derfor form som Chap. De afslører det dog ikke for de andre, og mens rumvæsnet bliver helt vild med at være Chap, bliver de andre også mere og mere glad for den nye "forbedrede Chap". Den rigtig Chap derimod tager rumskibet ude til rumvæsnets moderskib, hvor de andre rumvæsner tror, at han er deres efterladte ven.

Den store flyvende gud / Kiwis big adventure:
En flok Kiwi fugle har stjålet Nøddepatruljens fly, da de tror, det er en gud, der kan få dem til at flyve. Det lykkedes vores venner at få deres fly tilbage, men inden længe har de kiwierne i hælene igen. De er meget opsatte på at finde ud af, hvordan man flyver.

Lyd og billede:
Lyd og billede er langt fra topkvalitet. I forhold til vol 1 er kvaliteten dog lidt mere konstant, hvor de første par afsnit på vol 1 havde lidt dårligere lyd og billede end resten.

Ekstramateriale:
Der er intet ekstramateriale på denne DVD.

Konklusion:.
Læs først konklusionen ved. volume 1.
Volume 2 har 7 afsnit mod vol 1.'s 6 afsnit. Dermed smutter spilletiden op på 2½ time.
Igen masser af underholdning for de 99 kr DVD'en

Forum:
Tryk her for at kommentere denne anmeldelse, eller snakke om denne udgivelse i vores forum.
NøddePatrujlen


Anmeldt af Kurt og Gitte Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk