Kim Possible: Et spørgsmål om tid

Danske udgaver:
6/6 2006



Original titel Kim Possible: A Sitch in Time
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 6/6-2006
Spilletid 63 minutter
Bonus på DVD'en • Spil: Tempus Simius simulationsprogram
• Musikvideo: “Hårløs jordrotte-rap”
Danske stemmer Kim Possible: Marie Scheldal
Ron stoppable: Mathias Klenske
Wade: Sune Hundborg
Rufus: Vibeke Dueholm
Far: Peter Zhelder
Mor: Vibeke Hastrup
Jim og Tim: Andreas Jessen

Titelsang: Sasseline Sørensen
Originale stemmer
Tale
Tekster
Bemærkninger
Synopsis:
Tag med Kim Possible, en helt almindelig skolepige, der efter lektielæsningen, forvandles til hemmelig agent og drager ud på farefulde opgaver over hele verden!

Eventyret begynder da nogle af verdens farligste skurke, Shego, Dr. Drakken, Duff Killigan og Monty, stjæler en abestatuette med magiske kræfter. Med den kan skurkene rejse tilbage i tiden, ændre historien og få kontrol over hele verden! Men Kim Possible finder ud af deres planer og så går jagten ind. Sammen med vennen Ron Stoppable, tager hun afsted på en rejse gennem tiden, hvor alle tiders kamp mellem det gode og det onde venter!

Kim Possible - Et Spørgsmål Om Tid, er så langt fra en almindelig skoleudflugt man overhovedet kan komme!

Anmeldelse:

Filmen
Den 3. Kim Possible udgivelse i Danmark (den 4. hvis man tæller den fra Anders And & Co med) består ikke som de tidligere af små afsnit, men er en sammenhængende film på ca. 1 time. I den oprindelige episode plan indgår den dog som 3 forsatte afsnit, med undertitlerne "Present", "Past", og "Future" (Nutid, fortid og fremtid). Denne opdeling passer også meget godt med filmens forløb.

Rons forældre skal flytte til Norge, og han kan desværre ikke gøre andet end at rejse med. Kim og han prøver forsat at være bedste venner, og samarbejds partnere -men det er svært på den afstand.
Derfor går det også helt galt da alle skurkene (Shego, Draken, Killigan og Monty) har slået sig sammen om at stjæle en statue. De 4 er for stor en mundfuld, og det lykkedes dem at løbe væk med statuen, og selv om Kim og hendes veninde rejser efter dem, lykkedes det for skurkene at bruge statuen til at rejse i tiden.
Skurkene bruger de nyvundne evner til at rejse tilbage og ødelægge det for Kim og Ron, så de ikke kan genere dem i fremtiden. Men 4 forbrydere kan ikke holde sammen, og snart rejser både Kim og Ron også i tiden.
De er først tilbage til tiden, hvor de startede i skolen, og senere år ude i fremtiden, hvor en af forbryderne hersker.

Igen har man formået at skrue en god historie sammen med en masse genial humor. I forhold til de almindelige afsnit er det tydeligt, at film afsnittene har fået en ekstra finpudsning, så de nu kan udgives samlet som en lækker film.
Det er Kim Possible og Ron Stopable, når de er bedst.

Lyd og billede:

Billedet er helt i top, mens lyden desværre kun er 2.0. Selv om det oprindelig er en TV produktion, har det givetvis hele tiden været målet, at disse 3 afsnit skulle udgives som en film -så man kunne godt have lavet et lidt bedre lydspor.

Ekstramateriale:
Det bliver til en musikvideo, og et lille "program" hvor man kan se de forskellige personer i "Fortid", "Nutid" og "Fremtid". Fin ide, men det er jo alt for lidt ;o(

Konklusion:
Guf med mere Kim Possible. Filmen er en smule over løs afsnittene i kvalitet. Der bliver lidt mere tid til detaljen, selv om der selvfølgelig er fart på hele tiden. Synd der kun er 2.0 lyd på, og at ekstra materiale er meget tyndt. Men filmen bliver udgivet på dansk, det er trods alt det vigtigste.
Næste Kim Possible DVD er iøvrigt på gaden i oktober i år (2006).

Husk at se vores Kim Possible oversigt under Disney Kortfilm punktet til venstre.

Karakterer:

 Billede:  95 %
 Lyd:  75 %
 Handling:  80 %
 Ekstramateriale: 15 %
 Overall: 75 %

Forum:
Tryk her for at kommentere denne anmeldelse, eller snakke om denne udgivelse i vores forum.
Kim Possible

Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk