|
(Anmeldelse skrevet delvis i 2003, og delvis i 2011)
Filmen
Den største Disney Klassiker
Løvernes konge er filmen der mod alle odds blev en
af Disneys allerstørste klassikere. Filmen var i produktion
samtidig med Pocahontas, og løvernes konge var sammenlignet
med pocahontas et "lille" sideprojekt som mange ikke
rigtigt troede på.
Det er nu 8 år siden Løvernes Konge udkom i en flot
2-disc Platinum udgave, og 16 år siden filmen løb
over de danske biografer. Den nye bluray udgave af filmen har
været lige så ventet som 2003 DVD udgaven. Resultatet
er en udgivelse med fantastisk lyd og billede.
Tal fra 2003 (jeg kender ikke de nuværende salgstal):Løvernes
Konge blev Disneys største succes nogensinde, både
i biograffen og som købe VHS. Alene i Danmark blev der
solgt 1 million biografbilleter til film. Der er over hele verden
solgt over 55 millioner eksemplarer af filmen (300.000 i danmark),
og med denne DVD udgivelse vil der med sikkerhed kunne føjes
adskillelige millioner til det tal.
Handlingen
De fleste kender sikkert allerede handlingen, og har set
filmen -men venter bare på denne lækre udgave. Men
vi tager alligevel lige en hurtig gennemgang.
Løvernes Konge fortæller historien om Løveungen
Simba. Filmen starter, hvor hele rigets dyr er valfartet for
at blive præsenterer for den nye kongesøn. Simba
er søn af løvernes konge, Mufasa, og skal defor
selv være konge en gang.
Men Scar, Mufasas yngre bror, er knap så glad for den nye
kronarving. Scar vil gøre alt for at blive konge, og med
en ny kongesøn er hans chancer blevet noget mindre.
En dag lokker Scar, Simba og hans bedste legekammerat, veninden
Nala, ud på Elefantkirkegården, hvor Scar og hans
hyænehær forsøger at gøre det af med
Simba. Heldigvis har den lille fugl Zazu, der er sat til at holde
øje med Simba, fået fat i Mufasa som redder dem
for denne gang.
Scar har flere skumle planer i ærmet, og lokker en dag
Simba ned i en dal, og skræmmer en kæmpe flok gnuer,
så de buldrer gennem dalen og ødelægger alt
på deres vej. Mufasa prøver at redde Simba, men
omkommer i forsøget, da Scar skubber ham ud fra en klippe.
Scar får Simba til at tro, at Simba var skyld i hans fars
død, og derfor ikke er en værdig konge.
Simba forlader Kongesletten, og vejen er banet for Scar, der
nu kan herske over Kongsletten -der fremover ikke er det dyliske
sted, som det en gang var.
Simba møder desmerdyret Timon og vortesvinet Pumba. De
lærer den nedtrykte Simba en ny livstil, der skal bringe
ham gennem det svære tab. Hakuna Mata - som betyder noget
i retning af "Ingen grund til bekymringer. Alting ordner
sig. Slap af og nyd livet. Tag det roligt.". Simba vokser
op sammen med Timon og Pumba, og glemmer efterhånden alt
om sin fortid som kronprins, indtil han pludselig møder
den voksne Nala, der fortæller alt om, hvordan det står
til hjemme på Kongesletten.
Men Simba, der stadig tror, at han dræbte sin far, har
slet ikke lyst til vende tilbage og kæmpe mod Scar.
Slutningen skal ikke afsløres her.
Sangene
Filmen indeholder 5 sange, alle skrevet af Tim Rice og Elton
John.
I 2003 versionen blev der tilføjet en ekstra sang "Dagens
rapport" i en ny/omskrevet nyanimeret scene. Sangen blev
skrevet til broadway udgaven af Løvernes konge. Denne
lille scene er i 2011 version pillet ud af filmen igen, så
det er den original version vi ser. Den ekstra scene er med som
ekstramateriale.
Konklusion på handlingen
Det er en af de bedste historier, Disney har fortalt, og den
er rigtig lækkert instrueret. Sammen med en sørgelig,
dyster fortælling om et barn der mister sin far, og vælger
at forlade familienm da han trorm at han er skyld i faderens
død, får vi utroligt mange sjove indfald, og lækre
karakterer. Det er en fortælling, der rummer både
had, kærlighed, mod, sorg, glæde, og de fleste andre
dele af følelsesregistret, samtidig med at der overordnes
fortælles en historie om hvordan alle er en del af livets
cirkel. Når vi så samtidig får noget af det
flotteste animations håndværk, og nogle af de bedste
sange vi har oplevet i en Disney film, hænger det hele
sammen i perfekt film.
Præsentationen
2003:
DVD'en har nogle rigtig lækre menuer, og de indledes af
en lækker 3D tegnet sekvens af Zazu, der flyver over sletterne,
og fortæller om DVD'ens indhold, og valgmulighederne. Filmen
udkommer kun i en 2 disc udgave, som heldigvis er prissat som
en normal Disney udgivelse.
2011:
Også den nye bluray udgave har nogle udtrolig flotte menuer.
Lidt om nogle af de store priser filmen har modtaget (oplyst
af Buenavista)
For filmen og musikken er Løvernes Konge blevet beæret
med følgende priser:
OSCAR®
Best Original Score Hans Zimmer
Best Original Song Can You Feel the Love Tonight
GOLDEN GLOBE
Best Picture, Musical/comedy
Best Original Score Hans Zimmer
Best Original Song Can You Feel the Love Tonight
GRAMMYER
Best Male Pop Vocal Performance Can You Feel the Love
Tonight
Best Musical Album for Children The Lion King
Best Spoken Word Album for Children The Lion King Read-Along
Lyd og billede:
2003:
Billedet er anamorfisk widescreen, og i et bredere format end
den oprindelig version. Billedet er digital restatureret og forbedret,
og det er noget af det flotteste, vi har set.
Lyden er restaureret i de to 5.1 lydspor. Der er iøvrigt
også en THX optimizer på disken til optimering/test
af anlægget.
Det nye DTS lydspor, der kun findes i en engelsk version, er
en nyopfindelse fra Disney, kaldet DEHT (Disney Enhanced Home
Teater Mix).
Buenavista egen beskrivelse af det nye format:
"Det er ikke et nyt afspilnings format
men faktisk et anderledes mix af filmens original
audio. DEHT-mixet er baseret på et re-mix til den stor-formats
release af Løvernes Konge (hvorfor man refererer til DEHT
mixet som IMAX-Mixet). Bl.a. er der lagt stor vægt
på de retningsbestemte og rumlige effekter samt at mixet
inderholder meget mere bas/subwoofer information i forhold til
original mixet.
Hvorfor bruger vi så ikke DEHT til alle audio spor?
DEHT mixet er specielt designet til at blive afspillet på
5.1 systemer, hvilket betyder, hvis det bliver afspillet på
et 2-kanals system vil det lyde hult og ude af fase. Derfor tilbyder
vi stadig original mixet som en mulighed for samtlige af filmens
sprog. Det originale 5.1 mix vil uden problemer foldes
ned til 2 kanals systemer og give en kvalitets lytte-oplevelse
for dem, der ser filmen på almindelige TVer
og grundliggende stereo systemer.
"
Uanset hvordan det er lavet, eller fungerer, så
er det den flotteste lyd, jeg nogensinde har hørt på
en DVD. Det var en utrolig oplevelse først at side og
glæde sig over det gode 5.1 lydspor, og så slå
over på den nye DEHT lyd -der er en verden til forskel.
Stuen fyldes pludselig af lækker lyd, og man bliver bare
nødt til at se den engelske version af filmen. Kun ærgeligt,
at der ikke findes et tilsvarende dansk lydspor. Hvis du har
et anlæg, der kan afspille DTS, så snyd ikke dig
selv for at se denne udgivelse med det engelske lydspor.
2011:
Bluray'en indholder engelsk DTS-HD 7.1 lyd, og på de andre
sprog et DEHT 5.1 lyspor.
Ifølge disneys egen beskrivelse af DEHT lydsporet (se
2003 beskrivelsen) vil det at der kun er DEHT lydspor betyde
at lyden ikke er for god på et almindeligt TV. Jeg kan
ikke umiddelbart høre at der er problemer, men det lyder
rigtig godt på et 5.1 anlæg.
Ekstramateriale:
Se listen over ekstramateriale længere oppe.
2003:
Udover filmen indeholder DVDen syv timers ekstramateriale,
når man medregner den tid, det tager at spille spillene.
Den største mængde ekstra materiale vi endnu har
set.
Vi har i første omgang kun set ekstra materialet på
disc 1, og alene det er nok til en høj karakter for ekstra
materiale. Og med alt det der venter os på disc 2, er det
klart det bedste til dato. Vi opdaterer denne anmeldelse, når
vi har gennemgået ekstramaterialet på disc 2.
2011
Ekstramaterialet er godt, og i HD. Desværre er det bare
langt fra så omfattende som i 2003 versionen.
En del af 2003 ekstramaterialet (ialt ca. 100 min) skulle være
tilgængeligt gennem Virtual Vault, men jeg kan ikke få
dette til virke på min afspiller. (2011 Samsung 3D afpiller
med netværksadgang). Jeg ved ikke om det kun er en fejl
hos mig, eller det er et gennerelt problem i danmark. Jeg har
derfor heller ikke mulighed for at skrive at om dette materiale
er med dansk lyd/tekst.
Konklusion:
2003: Det kan gøres kort: Løvernes konge er den
bedste Disney DVD udgivelse til dato. Bedste film, Flotteste
billede, Bedste Lyd, Bedste ekstramateriale. Køb den !
2011: Selvom der ikke er så meget ekstra materiale som
i 2003 versionen er der ikke så meget at tænke over
den. Og køb nu Bluray udgaven, DVD'udgaven følger
med, og om et par år bliver det igen umuligt at skaffe
filmen. DVD udgaven er sat handlet brugt til 1500 kr fordi der
på salgstidspunktet var langt færre der havde DVD
afspiller end 5 år senere, det samme kan ske med bluray
udgaven (lover ikke noget om brugtpriser, men filmen kan blive
svær at skaffe om et på år).
Der er kun en god grund til ikke at købe Løvernes
konge Bluray nu, og det er at der i november udkommer en 3D udgave
på bluray, denne vil også indeholde 2D versionen.
Løvernes konge er stadig en af de absolut største
Disney film.
Karakterer: (Skrevet for 2003 udgaven, men bortset fra ekstramateriale
er det kun blevet bedre)
|
Billede: |
: 98 % |
|
Lyd: |
92 % (5.1 lyden)
99 % (Dts lyden) |
|
Handling: |
98 % |
|
Ekstramateriale: |
100 % |
|
Overall: |
98 % |
Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk |