|
Filmen:
Med denne udgivelse af Fantasia og Fantasia 2000 på
bluray i 2010 lukkes både et hul på DVDisney og i
mange danske Disney samlinger.
De 2 film er nemlig dels de eneste klassikere der endnu ikke
har været anmeldt her på siden, og dels de 2 eneste
der indtil nu ikke har været udgivet med guldnummer på
ryggen.
Fantasia var oprindelig ment som et levende værk hvor
sekvenser kunne skiftes ud og tilføjes løbende,
men der skulle gå 60 år før opfølgerne
blev udgivet, Fantasia 2000 med sekvenser som originalen. Denne
gang blev de enkelte sekvenser præsenteret af forskellige
berømtheder, se hvem i den efterfølgende liste.
De 8 stykker er:
-Symfoni nr 5, (Ludwig van Beethoven: Symfoni Nr. 5
in c-mol, Op. 67)
Instrumenter og trekantede sommerfugle.
-Roms Pinjer, (Ottorino Respighi: I Pini di Roma) (Introduktion:
Steve Martin + Itzhak Perlman)
En blåvalsfamilie tager af fra vandet og flyver en fantastisk
tur.
-Rhapsody in Blue, (George Gershwin: Rhapsody in Blue)
(Introduktion: Quincy Jones)
Om en mand i newyork. Personlig syntes jeg denne falder meget
ved siden, både musikalsk og tegnestil.
-Klaverkoncert Nr. 2, (Dmitrij Sjostakovitj: Klaverkoncert
Nr. 2) (Introduktion: Bette Midler)
Flot udgave af Den standhaftige tinsoldat.
-Dyrenes karneval, (Camille Saint-Saëns: The Carnival
of the Animals, finale) (Introduktion: James Earl Jones)
Flere flamingoer, denne gang med yoyo.
-Troldmandens lærling, (Paul Dukas: L'apprenti sorcier)
(Introduktion: Penn & Teller)
Mickey Mouse som troldmandens lærling, samme som i den
oprindelige Fantasia.
-Pomp and Circumstance Marcher 1,2,3 og 4 (Edward Elgar:
Pomp and Circumstance Marches 1,2, 3 and 4) (Introduktion: James
Levine)
Anders And, og Andersine, på Noas ark.
-Ildfuglen, (Igor Stravinsky: The Firebird Suite 1919 version)
(Introduktion: Angelas Lansbury)
Det gode mod det onde. Lille fe mod altødelæggende
vulkan.
Lyd og billede:
¨Lyd og billede overgå den oprindelige Fantasia,
men med 60 år imellem skulle det også gerne være
tilfældet.
Filmen er udgivet uden dansk tale. Det gør dog ikke den
store forskel i denne udgivelse, tilgengæld kan vi så
nyde lyden i en rigtig god kvalitet.
Ekstramateriale:
Se listen over indhold øverst.
For første gang tror jeg vi får en Disney udgave
hvor ekstramaterialet er bedre end selve filmen.
DESTINO
Walt disney startede i 1945 et samarbejde med Salvador Dali,
der skulle blive til en Disney tegnefilm med Salvador Dali's
streg.
Desværre blev arbejdet aldrig færdigt, og lå
i mange år i glemmekassen.
Roy Disney blev senere så begejstret for projektet at han
besluttet sig for at færdiggøre det. Musiken til
filmen var allerede dengang valgt, et nummer der oprindeligt
blev droppet til en af krigsklassikerne med titlen Destino.
Destino tegnefilmen er blevet en fantastisk oplevelse, og på
denne bluray findes også fortællingen om hvordan
den blev til. Dette ekstramateriale varer længere en fantasia
2000, og er sammen med DESTINO den største oplevelse ved
denne udgivelse.
Konklusion:
Fantasia 2000 er en flot opfølger til den oprindelige
fantasia, men desværre er sekvenserne ikke helt på
niveau med den gamle klassiker. De er ikke dårlige, slet
ikke, men de gamle rammer bare bedre.
Efter Fantasia 2000 var en fantasia 2006 i støbeskeen.
Den kunne have indholdt "Pigen med svovlstikkerne",
som senere blev udgivet på den nye udgave af "Den
lille havfrue", og den kunne have indholdt DESTINO, som
vi så heldigvis får på denne bluray udgivelse
sammen med den fantastiske historie bag Destino.
Skulle nogen være i tvivl om de Fantasia 2000, så
gør Destino helt klart denne bluray værd at købe.
Karakterer:
|
Billede og lyd |
Flotte billeder til dejlig musik |
|
Filmen |
OK opfølger, men ikke så god som originalen. |
|
For hvem |
Mest for voksne. Mange børn vil kede sig bravt. |
|
Ekstra |
Topklasse. Bedre end selv film. |
Anmeldt af Kurt og Gitte Secher
Andersen
Læs mere om Disney tegnefilm på www.disney.dk |