Bjørne brødre

Udgaver med dansk tale:
DVD 25. August 2004 Bluray: 2013



Original titel Brother Bear
Klassiker nr. 43
Datoer Biograf premiere i USA: 2003
Biograf premiere i DK: 2004
DVD udgivelse i DK: 25. august 2004
Spilletid 81 minutter
Bonus på DVD'en
  • Kodas fraklip
  • Find dit totem - Spil
  • Knoglepuslespil
  • Bjørnelegender
  • "Fishing Song" - En helt ny sang
  • "Transformation" - En helt ny sang
  • Fraklippede scener
  • "Look Through My Eyes" - Musikvideo
Danske stemmer

Kenai Nikolaj Lie Kaas
Koda Jamie Morton
Denahi Anders W. Berthelsen
Rod Niels Olsen
Stub Thomas Mørk
Sitka Dejan Cukic
Tanana Malene Schwartz
Tom Jens Okking
Vædder 1 Ali Kazim
Vædder 2 Janus Nabil Bakrawi
Enkebjørn Lirsten Peüliche
Chet Martin Hestbæk
Shara Anne O.Pagh
Kroatisk Bjørn (Igor) Darko Cesar
Gamle Denahi Henning Moritzen
Fortæller Pavia Høegh
Øvrige medvirkende:
Annevig Schelde Ebbe, Puk Scharbau, Carl Weyde, Julian K.E. Baltzer, Anna Christiansen, Stefan Gewecke, Asta Norved Dueholm, Søren Ulrichs, Jens Jacob Tychsen, Niels Weyde.

Instruktør, dialog Lars Thiesgaard
Instruktør, sange Jørgen Lauritsen
Oversættelse Morten Holm-Nielsen / Medieplant
Kretiv Supervisor Kirsten Saabye
Teknik Sun Studio A/S

Dansk version produceret af Disney Character Voices International, Inc.

Filmens sange:
ALMÆGTIGE ÅNDER
Sunget af: Monique og Sound of Gospel
VEL MØDT
Sunget af: Stig rossen, Arvid Nielsen, Peter Bom, Johnny Jørgensen, Mads Enggård
JEG ER PÅ VEJ
Sunget af: Stig Rossen, Jamie Morton

INGEN VEJ
(temaet fra Bjørne Brødre)
Sunget af Stig Rossen

Original stemmer Phil Collins og komponisten Mark Mancina, der står bag de iørefaldende sange og musik. Collins og Mancina var også makkerparret bag Disneys Tarzan, hvor sangen You’ll be in my Heart blev belønnet med en Oscar®.
Tale Dolby Digital 5.1
/bulgarsk
Tekster /bulgarsk
Bemærkninger
() Se mere under billede og lyd.
Synopsis / Bagsidetekst:

Efter Denahi har mistet sine to brødre i kamp med en bjørn, sværger han, at han vil have hævn! Han vil gøre alt for at finde bjørnen som har taget hans elskede brødre fra ham. Men hvad han ikke ved er, at hans yngste bror Kenai faktisk lever – men han er blevet forvandlet til en bjørn af De Store Ånder. Uden at vide det, jager Denahi altså sin egen bror!
For at klare sig, får Kenai hjælp af bjørneungen Koda, en sej lille vildbasse, der ved hvordan man overlever i naturen. Sammen med de to ikke så kvikke elge, Rod og Stub, hjælpes de ad for at klare sig gennem vildmarkens faretruende udfordringer. Men Denahi kommer nærmere og nærmere og Kenai skal hurtigt finde bjerget hvor ”lyset rører jorden”, for kun dér, kan han forvandles tilbage til menneske igen...

Tag med til den storslåede vildmark, til stedet hvor mystikken lever og Disneys Bjørne Brødre foregår. Et spændende eventyr fuld af varme, venskab og herlig musik af Phil Collins.
Oscar®.



Anmeldelse:

Filmen
På DVD i 2004 ufkom Bjørnebrødre. Bjørnebrødre fik en noget bedre modtagelse i biograferne end den forudgående klassiker (nummer 42, Skatteplaneten), og den er da også tættere på den vanlige Disney film stil. Nu (2013) er det så blev tid til en lille bluray opdatering.

Filmens start er lidt utradition (for Disney tegnefilm), dels fordi de første 24 min næsten udlukkende handler om mennesker, og dels fordi denne del er meget "alvorlig"/"seriøs". Det er historien om 3 brødre, i en inuit stamme, for meget længe siden. Hovedperson Kenai, er den yngste bror, som netop er på vej til at træde ind i de voksnes rækker.
Når man gør det, får man et "Totem" af stammens "kloge kone", Tanana. Kenai's håber på et rigtigt godt totem, men da han får Kærlighedens totem -Bjørnen, er han alt andet end tilfreds. Hans brødre fik meget sejere totems, Vejledningens totem, og Visdommens totem. Kenai griber sit spyd, og løber ud for at vise, at han også er sej.
Men en gal bjørn kommer efter Kenai, og da hans brødre forsøger at hjælpe ham, styrter broderen Sitka, sammen med bjørnen ned af en gletcher, og Sitka dør.

Kenai vil have hævn, og drager ud for at finde og dræbe den bjørn, der dræbte hans bror. Da det lykkedes for ham, forvandler de store ånder ham til en Bjørn, så han på den måde kan lære, hvilken fejl han har begået. For at blive forvandlet igen, skal Kenai finde bjerget, hvor lyset rører jorden.

Her skifter filmen, ikke bare billedformat fra 1.85:1 til 2.35:1, men også stil. Filmen bliver mere farverig, handler nu om dyr, der kan tale, og de for Disney klassikere vigtige bifigurer gør deres entre. Det nuttede element er bjørneungen Koda, der hjælper Kenai på sin vej til at blive menneske igen, og det kommikken leveres i høj grad af 2 Elge (Rod og Stub) med en IQ så lav, at den kun undergåes af et par bjerggeder i filmen. Skiftet fungerer rigtig godt, og det er lækkert, at også skiftet i billedformat er bevaret på DVD (mere om det senere).

Filmen er sjov, og fortæller en god historie, selvom indianer ideen vel er brugt før, så er det med en ny vinkel. Der er mange gode karaktere, man ikke glemmer lige med det samme, og selv om de første 24 min bevæger sig lidt uden for normal Disney klassiker stil, så fungerer det rigtig godt.
De danske stemmer er gode, og vi møder nogle rigtig gode danske skuespillere, vi ikke er så vant til at høre på Disney film. Min personlige favorit skuespiller, "Nikolaj Lie Kaas" ligger stemmer til Kenai, og selv om man straks genkender Nikolajs stemme, så passer den fint til Kenai, og det virker som om, Nikolaj har kunnet givet sit eget præg på den danske Kenai. Niels Olsen og Thomas Mørk giver den som halvhjernede Elge -og de kunne vist ikke være casted meget bedre. Rollelisten tæller også stjerner som Dejan Cukic, Anders W Berthelsen, Jens Okking og Marlene Schwartz.

Tegnestil.
Bjørnebrødre kommer fra samme studio som lavede Lilo & Stitch, men selv om det var en flot film, er Bjørnebrødre flottere. Det er, måske lidt for, tydeligt at man med denne film, har drømt om at lave en ny "løvernes konge", men flot er det ihvertfald.

Lyd og billede:
Billedet er i 16:9 format (2.35:1). Men med den specielle catch at de først 24 min af filmen oprindelig er i 1.85:1. Dette skift er bevaret på DVD'en ved at have hele filmen i 2:35:1, hvor der så i den først del er sorte bjælker i siden af filmen. Tommelfingeren op for at dette er bevaret på DVD. Det samme er gældende for den nye bluray version, her opleves skiftet også præcis som det gjorde i biografen.
Lyden er i dolby digital 5.1, og er rigtig flot. Sangene er gode, både original versionerne og de danske der bæres flot af Stig Rossen.
Den originale lyd har THX stemplet, og er da også en tand flottere end det danske.

Ekstramateriale:
Se listen over ekstramateriale længere oppe.
DVD:
Kodas fraklip: Er en række sjov fraklip fra filmen, i stil med dem pixar fandt på til græsrødderne / toy story
Find dit totem: Svar på en række spørgsmål, og få at vide hvilket totem der passer bedst til dig.
Knoglepuslespil: Simpelt spil, hvor man skal pege på den rigtige "Brik"
Bjørnelegender: Rigtige indianerlegender om bjørnene, hvordan de blev til, osv.
"Fishing Song": En helt ny sang, der ikke var med i biograffen
"Transformation": En helt ny sang, der ikke var med i biograffen
Fraklippede scener:
"Look Through My Eyes": Musikvideo
Kommentar spor: Med de to elge. Desværre er der ikke lavet en dansk udgave af dette kommentar sprog, det kunne elgers ha været meget skægt ;o)

I 2004 skrev vi: Et fint ekstramateriale, der dog mangler noget rigtig vigtigt for en disney klassiker, nemlig en godt solidt, og gerne seriøst, bag om filmen dokumentar. Men det gemmer de jo nok til en kommende specialudgave ;o)

Det ser så ud til at Bluray'en retter op på dette. Udover ekstramaterialet fra DVD'en får nemlig et flot bagom filmen: "Sådan lavede de bjørne brødre".
Supergodt.

Konklusion:
Bjørnebrødre har med rette et klassiker nummer på ryggen. Det er en af de Disney film der nok skal blive set af mange generationer fremover. En flot film, i en flot DVD udgave med fint ekstra materiale. Bluray'en giver bedre billede, og faktisk også denne gang et lidt bedre ekstramateriale.
Hjem i samlingen med den ;o)



Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk

Pressemeddelelse fra Buenavista i forbindelse med DVD'ens udgivelse:

Pressemeddelelse

Den 25. august 2004 kommer Walt Disneys
tegnede spillefilm
BJØRNE BRØDRE
på DVD og VHS

Det er Disneys tegnede klassiker nr. 43, og filmen er en storslået fabel om sammenhold, kærlighed, respekt for naturen og ikke mindst menneskets forhold til naturen og alle dens væsener.

Filmen er baseret på indianske myter om menneskers forvandling til dyr og ånder. Det er en spændende og forrygende legende om nordlyset på himlen i vinternatten, som er ånderne af dyr og menneskers forfædre. Om bjerget, hvor lyset rører jorden, og om det totem, som stammens shaman tog med tilbage fra bjerget til Kenai, da han blev en voksen jæger.

Men Kenai er ikke tilfreds med sit totem, der symboliserer Kærligheden. Han ville hellere have haft symbolet på Vejledning eller Visdom som hans brødre fik. Og da han ser sin elskede bror styrte i døden for at redde Kenai fra en rasende bjørn, forkaster han både sit totem og stammens lære om broderskab med naturen. Han vil have hævn, og længe jagter han bjørnen indtil den dag, han får ram på den. Men at dræbe for hævn, er et brud på naturens lov og orden, så De Store Ånder træder i aktion. De forvandler Kenai til det dyr, han har jagtet og slået ihjel; en bjørn. Og kun ved at nå frem til bjerget, hvor lyset rører jorden, og fremlægge sin sag, kan Kenai blive forvandlet til menneske igen.

Undervejs får han en lille rejsefælle. Det er bjørneungen Koda, der er blevet væk fra sin mor. Den lille fyr kender vejen til bjerget og undervejs lærer han Kenai, hvordan man opfører sig som bjørn. Koda er en sej lille vildbasse, der også kan lide at lege og drille Kenai. Men det er også en lille unge, der søger tryghed og som trænger til Kenais beskyttelse – som en bror beskytter en bror. Og da det viser sig, at Kenai først og fremmest må beskytte Koda og sig selv mod mennesket, får han efterhånden et helt nyt syn på bjørne – og menneskets forhold til naturen.

Bjørne Brødre er en original historie skabt af Walt Disneys Florida Animation Studio, som også stod bag spillefilmene Mulan og Lilo & Stitch.

Musikken
Musikken og sangene er altid meget vigtige i Disneys tegnede spillefilm. De er med til at understrege og forstærke filmens skiftende stemninger, og i Bjørne Brødre er det den prisbelønnede Phil Collins og komponisten Mark Mancina, der står bag de iørefaldende sange og musik. Collins og Mancina var også makkerparret bag Disneys Tarzan, hvor sangen You’ll be in my Heart blev belønnet med en Oscar®.