Little Einsteins
Hurra vi har en opgave

Udgaver med dansk tale:
 



Original titel Little Einsteins: Mission Celebration
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 9/9-2008
Spilletid 70 minutter
Bonus på DVD'en Bonusmateriale DVD
Spil: Vi har en opgave!
Danske stemmer
Original stemmer
Tale
Tekster
Bemærkninger
Omtale:
Disneys Små Einsteins er en lærerig og interaktiv serie for alle nysgerrige børn fra 2-5 år. Hver episode byder på pædagogisk problemløsning, klassisk musik, sang og en masse sjov!
Hurra, Vi Har En Opgave byder på tre episoder med Små Einsteins.
I Fødselsdagsmaskinen går turen til Italien, hvor de leder efter et fantastisk apparat, der kan lave balloner, gaver og kager. I Kør vestpå, unge tog besøger de Det Vilde
Vesten, hvor et lille tog har planer om en stor fest for togkammeraterne. Men i Det Vilde Vesten, er der som bekendt også banditter, der skaber problemer…

I den sidste episode, Fødselsdagsballonerne fylder Annie år, og hun ønsker sig det bedste hun ved: balloner! Men da hendes fine gaver blæser væk, må de alle
af sted på en spændende ballonjagt, fra nord til syd.

Anmeldelse:

Filmen
Denne DVD er indledt i 3 afsnit af serien Little Einsteins - eller Små einsteins, som de fleste sikker kender den i Danmark.
Seriens målgruppe er børn i alderen 2 til 5 år.

1. Fødselsdagsmaskinen:
Vores venner Quinzy, Leo, Annie og June får hjælp af deres rumskib til at rydde op og ved afstøvning af bøger på reolen, flyver en lille seddel ud af den ene bog.
Det er en tegning af en maskine, en fødselsdagsmaskine, som består af 3 dele.
Vennerne beslutter sig for at lede efter de 3 dele, så de kan samle og afprøve maskinen, som de mener, kan lave kager, balloner osv.
Se med, om det lykkedes vores venner at finde frem til alle 3 dele og i så fald, om maskinen virker, når den bliver samlet.

2. Kør vest på
Idag er vennerne på besøg i det vilde vesten. Her vil de besøge Junes ven Lille Røde Tog. Desværre har det Lille Røde Tog meget travlt. Det er nemlig friluftsfest på tog-knudepunktet og festartiklerne skal frem i tide til at nå at pynte op til festen. Men bedst som vores venner har tilbudt at hjælpe Lille Røde Tog, kommer et jetfly flyvende over hovederne på dem alle, og snupper sækken med festartiklerne. Selvom det er lidt farligt i det vilde vesten, beslutter vores venner sig for at hjælpe Lille Røde Tog med at få fat i festartiklerne igen, så de kan få pyntet op til festen.
Men det er vist ikke helt så nemt i Det Vilde Vesten.

3. Fødselsdagsballoner
Idag er det Junes fødselsdag og vi er alle inviterede. Quinzy, Annie og Junes bror Leo er alle ved at gøre klar til en hyggelig fest i Junes baghave.
June er vild med balloner og har fået en at lege med. For at gøre hende glad på hendes fødselsdag, giver de andre hende, deres balloner, men det blæser op og vinden tager ballonerne med sig. June bliver ked af det, og vores venner tager afsted i rumskibet for at få fat i Junes fødselsdagsballoner igen.

Lyd og billede:
Billedet er 4:3 format. Lyden er mest en blanding af dialog og simple klassike musik brudstykker.
Ingen af delene er imponerende, men tilpas og tilstrækkelig for seriens formål og målgruppe.

Ekstramateriale:
Ekstra materialet på denne udgivelse består af spillet "Vi har en opgave".
Spillet er simpelt, men trækker på samme måde som serien, børnene med i handlingen. Man kommer videre i spillet ved at trykke på den knap der blinker, eller ved at klappe i hænderne, eller tegne trekanter i luften. Man kan ikke gøre noget forkert.

Konklusion:
Little Einsteins er helt klar for de allermindste, og her i huset har vi ihvertfald en enkelt person i den aldersgruppe, der ELSKER Little Einsteins.
Som i Mickey Mouse Klubhus, taler figurerne i tegnefilmen meget direkte til deres seer og indviger dem i deres rejser og opgaver. Fx. spørger den ene figur direkte til seeren, om han/hun vil med til hendes fødselsdag. Seeren bliver også opfordret til at hjælpe med forskellige ting (f.eks. klappe, række armene i vejret, eller tælle) i løbet af et afsnit.

For hvert afsnit går en klassisk melodi igen flere gange.Titelsang og opgavesang er med i alle afsnit af Little Einsteins, og det er som bekendt "Glæden ved det kendte", der gør, at de mindste falder for en type optræden/tv-udsendelse.

Udover musikken introduceres børnene også til store kunstenere, og serien er meget "pædagoisk korrekt", f.eks. fortælles der hver gang, hvor vigtigt det er at spænde sikkerhedsselen, inden vennerne flyver afsted i rumskibet.
Det er en rigtig god DVD for de småbørn, men i modsætning til Peter Plys vil de fleste voksne hurtigt stå af.

Køb filmen hos moviezoo.dk
Moviezoo.dk har sponsoreret denne film til anmeldelse.


Karakterer:
Dette er en svær film at give karakterer efter normal målestok.
DVD'en er for de allermindste, og der rammer den rigtig godt.

Anmeldt af Kurt og Gitte Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk