John Carter
Danske udgaver:
DVD 2012 Blu-Ray 2012  3D bluray 2012


Original titel John Carter
Datoer Biograf premiere i USA: 2012
Biograf premiere i DK: 2012
DVD + bluray udgivelse i DK: 2012
Spilletid 132 minutter (på bluray)
Bonus på DVD'en Se anmeldelse.
Danske stemmer Nej
Rollebesætning Taylor Kitsch - John Carter
Lynn Collins - Dejah Thoris
Samantha Morton - Sola
Willem Dafoe - Tars Tarkas
Thomas Haden Church - Tal Hajus
Mark Strong - Matai Shang
Ciarán Hinds - Tardos Mors
Dominic West - Sab Than
James Purefoy - Kantos Kan
Bryan Cranston - Powell
Polly Walker - Sarkoja
Daryl Sabara - Edgar Rice Burroughs
Tale Engelsk
Tekster Dansk
Bemærkninger Ikke dansk tale.
Synopsis: (fra coveret på 3D udgaven)

Tag med på et storslået action science-fiction eventyr, der foregår på den mystiske og eksotiske planet Barsoom (Mars). Fra den Oscar®-vindende filmskaber Andrew Stanton (Bedste Animerede Film, Wall-E, 2008) kommer nu John Carter, som er baseret på Edgar Rice Burroughs' klassiske roman.

Borgerkrigsveteranen John Carter bliver på mystisk vis overflyttet til Mars, hvor han finder en planet hvor indbyggerne er fire meter høje barbarer. Da han bliver taget til fange, må han flygte, men lander i stedet i armene på prinsessen Dejah Toris, der er desperat fefter at finde sin egen personlige helt. John Carter havner midt i en konflikt mellem planetens indbyggere og sætter sig for at redde Mars og dens befolkning.

Med helt enestående specialeffekter, uforglemmelige figurer og underholdende bonusmateriale, er John Carter en flot filmoplevelse du ikke vil gå glip af. På Blu-Ray 3D når eventyret helt nye højder, når det tager springet fra skærmen og lige ind i stuen!

Anmeldelse:

Filmen:
Der er måske ikke så mange der har hørt om John Carter, men mange har hørt forfatterens navn; Edgar Rice Burroughs, og alle kender helt sikker en af forfatterens andre figurer -Tarzan.

Edgar Rice Burroughs skrev den første fortælling om John Carter fra Mars for præcist 100 år siden, samme år som han skrev den første Tarzan historie. Næsten ligeså længe har man snakket om at lave filmen om figuren, men når man ser denne første film om John Carter forstår man godt det ikke har været nemt at lave filmatisering dengang.

John Carter kommer ikke fra Mars, men fra Virginia sidst i 1800 tallet. John har mistet kone og barn, og bruger nu sit liv på at lede efter "ederkoppe grotten", hvor det siges der er masser af guld. ved et tilfælde lykkedes det endelig for John at finde den mystiske grotte. Her bliver han overfalde af mystisk mand, som han får slået ihjel, da manden udånder har en en medaljon i hånden og forsøger at sige Barsoom. John tager medaljonen og siger Barsoom. Kort efter vågner han op på mars, som på mars hedder Barsoom.
På Barsoom lever en række forskellige racer, de første John møder er Tharks, det er nogle 3 meter høje grønne marsboere med fire arme og stødtænder. De tager John til fange men, bliver meget imponeret over John, på Barsoom kan han nemlig hoppe meget højt og langt (måske 50 meter). Især Tharkernes Jeddak (~konge) Tars Tarkas og hans datter, tager godt i mod John og beskytter ham. Snart bliver han og Tharkerne blandet ind i mellem to andre kongerigers krig, krigen mellem Helium og Zadanga der begge beboes af Røde mennesker. Heliums jeddak laver en aftale om at Zadanga ikke ødelægger Helium hvis hans datter Dejas Toris gifter sig med Zadangas leder Sab Thane. Men prinsessen vil ikke gifter med Sab Thane, så hun stikker af og møder John Carter. De to forselsker sig selvfølgelig, men John Carter mener stadig han er må tilbage til jorden. Men han ender selvfølig med at hjælpe prinsessen og Helium med at vinde krigen.

Det er bare lidt af det der sker i John Carter filmen, der er nemlig drøn på oplevelserne hele filmens godt 2 timer. Der sker rigtig meget, samtidig med vi skal lære Barsoom universet at kende. Jeg syntes det er en fantastisk film, og det er rigtig synd den ikke har fået den modtagelse den fortjener. Jeg forstår til dels kritikpunkterne med at der sker for meget, men jeg syntes samtidig det er lykkes fantastisk godt at introducere en "ny" action helt i et "nyt" universe.

Desværre fik filmen ikke den success i biografen som den fortjener, måske fordi folk ikke ved hvem John Carter er, måske fordi der har været lunkne anmeldelser imellem. Men film fortjener bedre, og jeg er bestemt ikke den eneste der vild med filmen. Selv valgte jeg den også fra i biografen -det var klart en fejl.
Men det lille biografflop, har desværre gjort en eller sikker 2'er, meget tvivlsom.
Er du lige så vild med filmen som jeg, og vil gerne se mere til det store Barsoom univers, så kan du smutte forbi denne side og skrive under på ønsket om en sequal.
https://www.facebook.com/groups/backtobarsoom

Billede og lyd:
FANTASTISK.

Ekstramateriale:
Vi får:
-lidt slettede scener -de er værd at se for ekstra detaljer i historien
-en bagom reportage, ganske udemærket
-en reportage om filmens historie fra 1912 til den første film 100 år senere
-de obligatoriske Bloopers
-og et kommentarspor

Det er et ok niveau.

Konklusion:
Som skrevet tidligere er jeg fanget af John Carter universet, og vil gerne have meget mere.
Rigtig fed film, og fantastisk at forfatteren havde fantasi til at skabe dette univers for 100 år siden.

3D version er også ude, vi har desværre ikke fået mulighed for at anmelde den.


Anmeldt af Kurt Secher Andersen