OZ - The great and powerful
Danske udgaver:
2013 Blu-ray  2013 3D Bluray + 2D Bluray  2013 DVD


Original titel A Christmas Carol
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 2010
Spilletid Bluray: 2 timer og 10 minutter (DVD 4% kortere pga. PAL speedup)
Bonus Se anmeldelsen
Danske stemmer NEJ, desværre ingen dansk tale.
Rollebesætning
Tale Bluray:
DTS-HD 7.1 master audio: engelsk
DTS-HD HR 5.1: tysk
Tekster Dansk / norsk / svensk / finsk / engelsk / islandsk
Bemærkninger
Synopsis:
Disneys Oz The Great And Powerful er et fantastisk filmeventyr af instruktøren til Spider-Man-trilogien, hvor vi følger Oscar Diggs (James Franco), en cirkustryllekunstner med en tvivlsom moral, der pludselig transporteres til det eventyrlige land Oz. Oscar er overbevist om, at store rigdomme er inden for rækkevidde, og at lykken er gjort, indtil han møder de tre hekse (Mila Kunis, Rachel Weisz og Michelle Williams), der stiller spørgsmålstegn ved, om han nu også er den store og mægtige troldmand, han udgiver sig for at være. Modvilligt drages Oscar ind i en kamp mellem det gode og det onde, der splitter befolkningen i Oz, og han tvinges til at vælge side inden det er for sent. Med hjælp af illusioner, stor opfindsomhed og måske lidt magi, forsøger Oscar at overbevise sig selv og alle andre om, at han faktisk er den mægtige troldmand fra Oz.

Anmeldelse:

Denne anmeldelse er skrevet udfra Blu-Ray udgivelsen, men store dele er selvfølgelig også relevante for DVD udgaven.

Filmen
Jeg må med skam melde at jeg aldrig har set den originale "Wizard of OZ" film, og heller ikke Disneys noget mindre successfulde "Return to Oz", men vi kender vel sangen "Somewhere over the rainbow", og sekvenser som "follow the yellow brick road" fra den gamle film.
Det er efterhånden mange år siden Walt Disney købte rettighederne til bøgerne om Oz, og efter den mindre success med musical'en "Return to Oz" kan man måske forstå de har tøvet med at prøve igen.

Den nye film fortæller dog også en helt anden historie om Oz, og denne gang helt uden musical elementer. Det er ingen ringere end Sam Raimi (bla. Evil Dead, Spiderman) der står bag roret, og han har gjort det rigtig godt.
Den nye Oz film fortæller historien om hvordan troldmanden fra Oz blev trolmand i Oz. Vi møder først ( i sort/hvid) illusionisten Oscar Diggs, kaldet Oz, da han er ved at blive afsløret i et af sine tricks. Han bliver dog redet af et uvejr, og opslugt af en orkan da han søger tilflugt i en luftballon. Luftballonnen lander et forunderligt sted (i farver). Her er de smukkeste landskaber og de flotteste blomster. Oscar møder også en række sære skabninger, som talende aber med vinger, og ikke mindst de 3 hekse fra Oz. Det er ikke helt nemt at finde rundt i hvem der er god eller ond, -eller hvem man skal forelske sig i.
Oz har nemlig ventet på at en mægtig troldmand skal falde ned fra himlen og redde landet. De havde dog håbet på en rigtig troldmand, og ikke en "simpel" illusionist.

Men Oscar må træffe nogle valg, og vise sig som en rigtig troldmand.

Alt i alt er den nye Oz blevet en rigtig godt eventyr film, med en super instruktør og en række gode skuespillere. De 3 hekse spilles af 3 skønne piger, Mila Kunis, Rachel Weis og Michelle Williams. Oscar spilles af James franco, der allerede har været med i et par andre Sam Raimi film, han gør det også ganske godt. Endelig skal det nævnes af der også er blevet plads til en lille rolle til Bruce Campbell -ham ser vi jo alt for lidt til.

Lyd og Billede:
Kanon flot, fantastisk eventyrverden i utolige farver.

Ekstra materiale:
Udgivelsen indeholder et helt ok ekstramateriale. Se øverst hvilket ekstramateriale der er med på de forskellige udgivelse.

• Walt Disney and the road to Oz. -Om disney og Oz bøgerne, og om hvordan historien flere gange har spøgt hos Disney.
• My journey to Oz by James Franco. Skuespilleren "inden i" oscar fortæller om hans oplevelser med filmen.
• China girl and the suspension of disbelief. Lidt om den fantastisk porcelæns pige der er med i filmen, og skuespilleren bag -som i øvrigt også spiller den lille pige der ikke kan gå i den rigtige verden.
• Before your eyes, from kansas to Oz.
• Milas metamorphis. Om Mila Kunis forvandling når hun skulle sminkes til den grønne heks.
• Mr elfmans musical concotations. Om musikken.
• Bloopers -lidt blooper, blandet mellem rigtige og konstruerede bloopers.

Ekstrematerialet er helt ok, og især reportage om Walt og Oz er helt i top.

Konklusion:
Sam Raimi og Disney har lavet et fantastisk eventyr om illusionisten Oscar der blev til troldmanden fra Oz.
En flot, spændende og morsom film - i bedste "alice i eventyrland" stil.

Vi har haft bluray versionen til anmeldelse. Filmen fås også i 3D og DVD.

Karakterer:

 Billede og lyd Super flot billede, og lyden er også i den gode ende.
 Filmen Godt eventyr for alle der kan være med til engelsk tale og danske tekster.
 For hvem Aldergrænsen er sat til 11, kunne måske godt ses af lidt yngre, men vær opmærksom på der ikke er dansk tale på.
 Ekstra I den bedre ende.


Blu-Ray udgave af filmen har vi fået til anmeldelse fra Walt Disney Studios Home Entertainment Danmark.

Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk