Tron Legacy

Danske udgaver:
.2011
DVD
 2011
Bluray
2011
3D Bluray
 2011 superset
Bluray + DVD + Ecopy
2011 Bluray box
Tron 1+2


Original titel Tron Legacy
Datoer Biograf premiere i USA: 2011
Biograf premiere i DK: 2011
DVD udgivelse i DK: 2002, 2011
Bluray udgivelse i DK: 2011
3D bluray udgivelse i DK: 2011
Spilletid 125 minutter (bluray, DVD er lidt kortere pga. PAL speedup)
Bonus på DVD'en

DVD 2011:
• First look at TRON: Uprising, the Disney XD Animated Series
• Visualizing TRON
• Installing The Cast

Bluray 2011:
• Launching the Legacy
• Visualizing TRON
• Installing The Cast
• Music Video - “Derezzed” Written, Produced and Performed by Daft Punk
• First Look at TRON: Uprising, the Disney XD Animated Series

Danske stemmer Ingen
Rollebesætning Jeff Bridges
Bruce Boxleitner
Garrett Hedlund
Beau Garrett
Olivia Wilde
Tale Engelsk, Fransk, Italiensk, Tysk, Spansk
Tekster Engelsk, Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, m.fl.
Bemærkninger Format skifter mellem 2.25:1 og 1.78:1
Synopsis: (covertekst 2011 udgave)
Denne nyskabende film fra Disney ligner ikke noget vi har set før. Lad dig opsluge af TRONs digitale verden, hvor den hyldede Jeff Bridges spiller hovedrollen i et visuelt overrumplende eventyr med effekter, der når langt ud over fantasiens verden.

Da Flynn, verdens største spilskaber, udsender et hemmeligt signal fra en skjult digital verden, opfanges det af hans søn, der beslutter sig for at redde faderen, der har været forsvundet længe. Sammen med den kvindelige kriger Quorra, kæmper far og søn for at besejre ondskaben i cyberverdenen.

Med TRON: Legacy kan du opleve det ultimative fi lmeventyr med bonusmateriale, der aldrig har været vist før, og som tager os endnu længere ind i TRONs fænomenale verden.

Anmeldelse:

Denne anmeldelse er skrevet udfra Blu-Ray udgivelsen, men store dele er selvfølgelig også relevante for DVD udgaven.

Filmen
På coveret står der "Denne nyskabende film fra Disney ligner ikke noget vi har set før".
Jo denne film ligner bestemt noget vi har set før, men opdateret til 2011 niveau. Tron Legacy er en fremragende efterfølger til den nu næste 30 år gamle TRON. Tron Legacy er MEGET tro mod den oprindelig film.

"Frygten for maskinen" er nok ikke så stor idag, som da den første film tog dette emne op i 1982. Emnet stadig er det samme, effekterne er ligesom denne gang top af poppen, men handlingsmæssigt er der mere at komme efter i 2'eren, og den Fantastiske Jeff Bridges bliver kun bedre med alderen. Filmens nye helt, Sam Flynn, spilles af den relativ ukendte Garrett Hedlund, som også gør det rigtig godt. Det er med garanti ikke sidste gang vi ser ham i en stor rolle. Heltens kvindelig modstykke, Quorra, spilles af den smukke Olivia Wilde, der bla. har været med i serierne Skin, Orange County og House.

Filmen starter hvor Kevin Flynn har samme alder som i den oprindelig film (I disse scener er den unge Jeff Bridges computergeneret.). Kevin snakker med sin søn Sam, og tager ud for lige at ordne noget på computeren. Kevin vender ikke tilbage. I næste Scene er Sam blevet voksen, og selv om han nu ejer det multinationale ENCOM, lever han i en hal på havnen, og kæmper for at firmaets styresystem skal være frit tilgængelig for alle.
Alan Bradly, som vi også kender fra den første film (og igen spilles af Bruce Boxleitner) kommer til Sam, og siger han har fået en besked fra Kevin på sin pager. Sam ved ikke hvad han skal tro, men tager alligevel ud og låser op på faderens gamle arcadehal. Her finder han et skjult rum, og inden længe er han inde i computerverden.

Der er sket rigtig meget i computerverden siden vi sidste var der i den første Tron. Sam bliver selvfølgelig modtaget/fanget, får sin identity disc, og kastet ud opdaterede udgaver af Tron lightcycles og disc krig. Snart møder han CLU (også spillet af Jeff Bridges), faderen, og Quorra.

Resten skal ikke afsløres her. Men kan du li den første film, er der ingen tvivl om at du også skal se denne.

Jeg har set filmen i 3D, både i biografen, og nu på bluray. Filmen skifter ligesom den oprindelige film mellem to billedeformatter når vi skifter mellem den rigtig verden og computer paralleluniverset, personerne bliver dog ikke i sort/hvid i computerverden, men skifter til en koldere farveskala. I 3D udgaven skiftes også mellem 2D og 3D, så scenerne i den rigtige verden er i 2D. Det giver en rigt god effekt, og det er iøvrigt skønt at se en 3D film hvor 3D effekterne (med vilje håber jeg) ikke er nær som voldsomme som vi har set i andre film. Det gør at 3D effekterne ikke bliver for dominerende.

Lyd og Billede:
Lækker lyd, fede billeder der bringer gør universet mere troværdigt end i den oprindelige film.
Som nævnt skifter billedeformat og 2D/3D flere gange under filmen for at understøtte skiftet mellem de to parallel universer.

Ekstra materiale:
• Launching the Legacy
• Visualizing TRON
• Installing The Cast
• Music Video - “Derezzed” Written, Produced and Performed by Daft Punk
• First Look at TRON: Uprising, the Disney XD Animated Series

På 3D udgaven skal man have 2D versionen i for at kunne se ekstramaterialet.

Konklusion:
En film jeg har glædet mig rigtig meget til. Og for en gangs skyld blev jeg alligevel meget positivt overraskket. Det må være den bedste 2'er der på nogen måder kunne laves til Tron.
Handling, skuespil, effekter, er bedre end i den oprindelige film. Grundideen er selvfølgelig genbrug, og det nyskabende er jo nødvendigvis ikke helt på samme niveau.
Men fed film, der iøvrigt er en af de film der lige bliver lidt bedre i 3D (iøvrigt første film der udnytter skift mellem 2D og 3D)..

Køb den hvis du allerede kan li 1'eren. Ellers er det tid til at få set den første film, og finde ud af hvad det hele går ud på ;o)

Karakterer:

 Billede og lyd Superfed lyd og perfekt billede.
Fin moderat udnyttelse af 3D.
 Filmen Fantastisk 2'er.
 For hvem Mest for dem der allerede kende den første Tron film. Men gør man ikke det, er det bare med at få set den første.
 Ekstra Godt.


Blu-Ray udgave af filmen har vi fået til anmeldelse fra Walt Disney Studios Home Entertainment Danmark.

Anmeldt af Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk