50 års jubilæum i
2016

Ivan Pedersen fejrer i 2016 hele
50 års jubilæum som professionel musiker.
Det markeres/fejres med nyt album med nye danske numre, tv optræden/portræt
og
efterfølgende tourne med band i midten september 2016,
hvor albummet forventes klar.
Jubilæumstour m/band:
Tove Sørensen
- bas /vokal
Nanna
Larsen - akk. guitar/vokal
Søren
Skov - tangenter/vokal
Klaus
Menzer - trommer
Lars
Krarup - guitar (tidligere medlem af Backseat)
Se alle datoer for koncerter
under Tourplanen
Du kan like Facebooksiden Ivan Pedersens 50 års Jubilæums koncert
tour hvor der løbende kommer mere info og billeder
fra koncerterne.
In Ear Music pressemeddelelse
2015:
Da Ivan Pedersen gennemførte
sin velbesøgte 40 års jubilæums-tour i 2006,
havde han ikke forestillet sig, at der skulle blive behov for
endnu en.
Men sørme jo!
I 2016 - 50 år efter i 1966 at have startet sit "pigtrådsorkester",
McKinleys, i Aalborg - kører Ivan stadig på med
sangskrivningen,
musikproduktionen, foredragene og turnévirksomheden, som
sanger og frontmand.
I 2015 med hele tre bands: Backseat, Sing Sing Sing og egen trio.
Og der er ikke gået "gammelfar" i den, skulle
vi hilse og sige.
Snarere tværtimod. Koncerterne sitrer af liv og i det varierede
program har sangene rum til både fordybelse og glæde
- pjank, tænksomhed og alvor.
Med en stor pladeproduktion, der omfatter sang- og skrivemæssig
medvirken på udgivelser med førnævnte Aalborgband,
med Laban, Poul Krebs, Moonjam, Backseat og Sing Sing Sing, plus
en markant og kritikerrost egenproduktion, SAMT medvirken, i
en eller en anden kapacitet, på et hav af kendte danske
kunstneres udgivelser, er der nok af materiale i posen til at
sammensætte det ultimative musikprogram, kendetegnende
de seneste 5 årtier.
Med amerikanske og andre internationale hitlisteplaceringer -
plus massevis af andre oplevelser undervejs på den turné,
der nu har varet i 50 år, bliver der nok af stof til at
forbinde de mange sange ved koncerten, som vil blive en rejse
fra de naive 60´ernes guitarmusik - til den modne mands
nuværende eftertænksomme, musikalske ståsted.
Der sammensættes til lejligheden et band, der elegant kan
bestride et halvt århundredes stilarter. De sange, hvor
originaltilgangen måske ikke længere virker tidsvarende,
vil blive fremført i helt nye versioneringer og komme
til deres fulde ret i sammenhængen.
Så må vi se hvordan "Hvor skal vi sove i nat"
skal finde sin relevante plads i repertoiret.
Se trackliste og med tiden også tekster
til albummet her:
Min verden er venlig (50 års jubilæum)

NYHEDER OM JUBILÆUMSTOUR
14. september 2016
Ivan Pedersen
har lavet en lille video på Targetshop.dk´s facebookside
i forbindelse med udgivelsen af det nye album "Min verden
er venlig".
her kan man deltage i konkurrence, når man forudbestiller
albummet, der udkommer 30. september
se videoen her
9. september 2016
Hør interview
med Ivan Pedersen fra P4 Nord fra i dag HER
8. september 2016
Ivan Pedersen
har lavet en lille video til Skråens facebookside i forbindelse
med sin koncert i Aalborg 6.oktober.
se videoen her
31. august 2016
Sidste hånd
lægges i dag på Ivan Pedersens jubilæumsalbum
"Min verden er venlig", før der går i
produktion på fabrikken.

Albummet udsendes på pladeselskabet Target, hvor det også
vil blive muligt at købe cd´en online på
www.targetshop.dk/pedersen
Albummet vil også kunne købes til koncerter. Udgivelsesdato
for "Min verden er venlig" er 30.september 2016.

Første singleudspil "Uden en forklaring" vil
snart ramme radiostationerne.
17.
august 2016
Ivan knokler
på livet løs med at få album klar til efterårets
store jubilæumstourne.
Se en videohilsen på facebookside for 50
års jubilæumstour
24. juni 2016
Jubilæumsalbummet
fra Ivan Pedersen er i støbeskeen. Smuglyt til et af numrene
på Facebook-link her
og "synes
godt om" facebook siden Ivan Pedersen 50 år jubilæums koncerttour, der kommer løbende nyheder.
