Bogudgivelse - Selvbiografi

Ivan Pedersen er mere og andet end Laban og hittet Hvor skal vi
sove i nat. Den populære sanger, komponist og soloartist
har nemlig arbejdet som frontman, korsanger og gæstemusiker
hos bl.a. Poul Krebs, Allan Olsen, Backseat, Moonjam, Sing Sing
Sing og ikke mindst i sin egen trio.Alt dette er beskrevet i Med
hjertet udenpå, hvor det opslidende, men også fascinerende,
popeventyr i 1980erne med Laban fylder en del.
Bogen giver samtidigt et nådesløst ærligt indblik
i musikbranchen fra dens mindst charmerende sider.
I kraft af sit musikpolitiske virke opfordrer Ivan Pedersen unge
talenter til at tænke sig grundigt om, når karrieren
skal planlægges og deres rettigheder beskyttes bedst muligt
i en digital tidsalder, der har vendt op og ned på det meste
i musikbranchen.
Forfatteren er desuden kendt for sine meningers mod, som luftes
flittigt i den offentlige debat, især når brug af
musik i medierne er på dagsordenen.
Med hjertet udenpå er rig på underholdende anekdoter,
markante holdninger og glæden ved et langt liv i musikkens
tjeneste.
8. september 2017
Ivan Pedersens selvbiografi "Med hjertet udenpå"
er sendt i trykken og forventes at udkomme 9. oktober.
Se den her og følg gerne med i bogens process.
17.
august 2017
I dag er det offentliggjort, at Ivan Pedersen udgiver ved det
aarhusianske forlag Dreamlitt
sin selvbiografi "Med hjertet udenpå".
Biografien er ved at blive gjort grafisk klar til tryk og forventes
at udkomme i oktober 2017.
Du kan bla. forudbestille bogen her:
Gucca.dk
Bogreolen.dk
Saxo.dk

Du kan læse mere om Dreamlitt på deres
facebookside, hvor der også er et opslag med nyhed om bogen
Du kan "synes
godt om" facebook siden om Ivan Pedersens selvbiografi "Med
hjertet udenpå" - Klik her for direkte link.