Kun hos dig
Tekst og musik: Ivan Pedersen




Ordene nærmest fløj ud af munden
selvom de var overvejet og endevendt
Emnet diskuteret helt fra bunden
slap op af samme rille, da
du fik beskeden sendt:
"Du si´r alt for sjældent, at du kan li´ mig
Sådan konfronteret må jeg gi´ dig
for med sprogets smukke blomster
er du ikke forvænt

Jeg er jo kejtet, som en jyde fra heden
så med store ord om følelser er posen tom
Alt i alt er det med kærligheden
let at falde for - men svært at tale om
Jeg får aldrig rigtigt fundet ord, der dækker
og har droppet smiger som en vej til fred
Det er som om talentet ikke rækker
på det verbane plan, så jeg har skrevet noget ned:

"Hør nu her - hvordan det er
Det er kun hos dig, jeg bliver til den, jeg helst vil være
Og skal jeg være, den jeg er
er det kun hos dig, det hele bliver besværet værd"

Det´ jo ikke fordi, at jeg er særligt indadvendt, kølig eller gammeldags
Det er bare - hvis jeg skal være ærlig -
svært at vide helt hvornår, det første skridt skal tages -
alt det der med tid og sted og rette stemning
fik mig til at snyde på papir i går
og for at sløre den sidste rest af hæmning
ja så rømmer jeg mig lidt, før jeg læser hvad der står:

"Hør nu her - hvordan det er
Det er kun hos dig, jeg bliver til den, jeg helst vil være
Og skal jeg være, den jeg er
er det kun hos dig, det hele bliver besværet værd"