|
Filmen:
DVD'en er sammensat af 10 små kortfilm om Anders And.
o Den Kloge Lille Høne - Anders Ands filmdebut!
(The Wise Little Hen - 1934)
Hønemor med alle sine ællinger sår majs på
marken, pløjer og høster for at kunne lave mad
til sin familie. Anders And lader som om, han har ondt i maven,
når hønemor spørger, om han vil hjælpe
hende med arbejdet med majsene, men han lader som om, han har
ondt i maven, og det fortryder han, da der er majskolber, majsbrød,
suppe og andre lækkerier på bordet, som resultat
af det hårde arbejde i marken.
o Anders og Pluto ( Donald and Pluto - 1936)
I denne Anders And tegnefilm er Anders ansat som blikkenslager
og arbejder sammen med Mickey Mouse, der har Pluto med sig. Uheldigvis
får Anders en magnet til at sidde fast i Pluto, så
en masse ting klæber sig til Pluto og så har vi problemer.....
o Anders Ands Fætter Guf (Donald's Cousin Gus - 1939)
Anders And får besøg af Fætter Guf, der
skal passes hos Anders. Hvad Anders ikke er klar over, da han
venligt tager imod Fætter Guf er, at han er en meget sulten
fætter, der snart spiser Anders ud af huset med alle sine
mange og store måltider dagligt.
o Anders And Vasker Hund (Donald's Dog Laundey - 1940 )
Anders har bygget en maskine til at vaske Pluto, men Pluto er
MEGET svær at få i bad.
o Festforestillingen (Orphans Benefit - 1934)
Anders And, Mickey Mouse, Fedtmule, Noa Malkeko, Klaus Krikke
og Klara Kluk optræder til børneløbsdagen
for forældreløse og uartige børn.
o Anders And Som Kok (Chef Donald - 1941)
Anders And er i fuld gang med at kliste opskrifter i sin
bog med lim, da han i radioen hører snak om vafler. Han
beslutter sig for at lave vafler, men kommer til at bruge lim
istedet for bagepulver, og snart indtræder problemerne.
o Anders Ands Dobbeltgænger (Donald's Double Trouble -
1946)
Andersine er godt og grundigt træt af Anders Ands tale-
og væremåde. Han klæder sig ikke ordenligt
og hun meddeler ham, at hun ikke vil se ham, før han har
ændret sig. Stakkels Anders går med hjertekvaler
hjemad, men møder på sin vej, sin dobbeltgænger,
som han betaler for at gøre Andersine nyforelsket i ham
igen. Han har lige det rigtige tøj og pænt sprog
og fremtoning. Alt er perfekt for at slå benene væk
under Andersine. Men hvordan ender det mon, når Anders
And forfølger dobbeltgængeren på hans charmeoffensiv
overfor Andersine og han alligevel ender med at blive jaloux?
o Sagen i En Nøddeskal (All in a Nutshell - 1949)
Anders And samler nødder og laver dem til nøddesmør
i en lille fabrik formet som en kæmpe valnød. Det
går fint, indtil han snupper Chip og Chap's valnødder.
De bliver godt sure, indtil de får øje på
den kæmpestore valnød, som de kæmper en brav
kamp for at få åbnet.
o Chip og Chap og Grenhakkeren (Out on a Limb - 1950)
Garteren Anders And trimmer Chip & Chaps træ. Men
helt gode venner er de to egern ikke med grenklipperen og en
større kamp er skudt i gang.
o Popcorn (Corn Chips -1951)
I Popcorn glæder Anders And sig til en rolig aften foran
pejsen med masser af lækre popcorn, da to ubudne gæster
bryder ind i hans hus og stjæler hans snacks. Og så
er jagten i gang! Balladen fortsætter da Chip og Chap vender
tilbage til Anders Ands hus på jagt efter mad.
Lyd og billede:
Billedet varierer lidt som følge af filmenes varierende
alder, men svarer generelt den kvalitet vi kender filmene i fra
TV. Der er dansk tale på det hele, noget af det nyere er
knap så vellykket som det gamle. Men fint for ungerne med
den danske tale.
Ekstramateriale:
Ekstra materiale er der intet af på denne DVD.
Konklusion:
Dette er en fin lille samling af 10 af de gode Anders And historier.
Prisen er omkring 100 kr, og det er ok da den ellers vil være
for dyr sammenlignet med Chronological Donald udgivelserne.
ALLE kortfilmene er tidligere udgivet på andre DVD'er.
Check kortfilmslisterne for Anders And, Mickey, og Chip &
Chap for at se mere. Som nævt på coveret er det dog
første gang de 2 af dem er udgivet med dansk tale.
Karakterer:
|
Billede og lyd |
OK, men heller ikke mere |
|
Filmen |
10 gode kortfilm.
Desværre har man alle i forvejen hvis disney samlingen
er komplet. |
|
For hvem |
Film både for børn og voksne, piger og drenge, i
alle aldre. |
|
Ekstra |
Intet |
Anmeldt af Kurt og Gitte Secher
Andersen
Læs mere om Disney tegnefilm på www.disney.dk |