Stitch - Eksperiment 626
Udgaver med dansk tale:

5/11.2003


Original titel Stitch! The movie
Datoer Biograf premiere i USA:
Biograf premiere i DK:
DVD udgivelse i DK: 5/11-2003
Spilletid 58 minutter
Bonus på DVD'en - Eksperimentgalleri
- Hamstervilles Paratvidenudfordring
- Spil: Hjælp Dr. Jumba med at finde hans infernalske eksperimenter
Danske stemmer Stitch, Amin Jensen
Lilo, Sarah Juel Werner
Nani, Trine Pallesen
Jumba, John Hahn-Petersen
Pleakley, Peter Mygind
David, Paw Henriksen
Cobra Bobbels, Thorbjørn Hummel
Kaptajn Gantu, Stig Rossen
Dr. Hamsterville: Ole Boisen
Original stemmer
Tale
Tekster
Bemærkninger
Covertekst / Synopsis:

Vi ved allesammen at Stitch var ”Eksperiment 626”, men har du nogensinde tænkt over de første 625? Nu får du svaret!
Stitch – Eksperiment 626 er efterfølgeren til succesfilmen om det vilde rumvæsen Stitch, der styrtede ned på Jorden og møder Lilo og hendes familie. Nu er Stitch og hans fjender, Pleakley og Jumba, alle en del af familien. Men hvad Lilo og Stitch ikke ved er, at Jumba smuglede sine første 625 rumvæseneksperimenter med til Hawaii.... Og den onde kaptajn Gantu vil have dem tilbage!
Nu er det op til Lilo og Stitch at redde alle rumvæseneksperimenternes søskende. Vær klar til at møde 625 skøre venner, blandt andre Eksperiment 221, som kan lave nogle enormt kraftige bølger over hele Hawaii, og eksperiment 625 som er... tja, en lille doven variant af Stitch – men han kan lave nogle virkelige lækre sandwiches!

Stitch – Eksperiment 626 er en utrolig sjov familiefilm som også indeholder herlige sange af Elvis Presley.


Anmeldelse:

Stitch Eksperiment 626 er et fartfyldt eventyr med masser af herlige figurer.

Historien
Filmen er en slags 2´er til filmen "Lilo og Stitch". Som bekendt er Stitch eksperiment nr. 626, men hvad blev det af alle de andre 625. Det kan du få svaret på i denne nye humorfyldte fortælling.

I starten af filmen, holdes en årlige fest, hvor Stitch efter planen skal indtræde i det Hawaiianske samfund, hvor alle kalder hinanden fætter og kusine. Men som altid, når det drejer sig om Stitch, går det ikke helt efter planen.

I al hemmelighed har Stitch´s fjender Jumba og Pleakley smuglet alle de 625 foregående eksperimenter med til Hawaii, hvor Lilo og Stitch bor.
Eksperimenternerne, der hver har deres særlige egenskaber, er opbevaret på kapselform i en speciel elektronisk kuppel. Uheldigvis for dem har Dr. Hamsterville sendt kaptajn Gantu til jorden for at få fat i kuplen med alle eksperimenterne.

Med noget skepsis lader Nani, Jumba og Pleakley babysitte Lilo og Stitch. Mens Nani er væk dukker kaptajn Gantu pludselig op. Men Jumba har gemt eksperimenterne godt og Gantu er ikke er i stand til at finde dem alle - kun 1 (Eksperiment 625). Derfor kidnapper han Jumba med ud i rummet til Dr. Hamstervilles rumskib. Lilo og Stitch begiver sig ud i en farefyldt eftefølgelse af Gantu for at få Jumba tilbage - men forgæves.

Hjemme på jorden er Pleakley helt ude af sig selv og vil have Jumba tilbage så hurtigt som muligt. Men han forbyder Lilo og Stitch at røre ved kuplen med de andre eksperimenter, for hvis de kommer i forbindelse med vand, udløser kuglerne sig - men Lilo og Stitch har ikke tænkt sig at give op så let endda, så de udløser det ene af eksperimenterne med særlige elektriske evner, for at få strøm til det rumskib, de fulgte efter Gantu i. Desværre laver dette eksperiment, som de døber "G'nist", ligeså mange ulykker som Stitch er i stand til at gøre.

Pleakley får pludselig telefonkontakt med Dr. Hamstervilles rumskib og får besked på, at hvis han ønsker Jumba tilbage, skal de stille med alle de manglende 624 eksperimenter i bytte. Nani kontakter agenten Cobra, som skal hjælpe dem på vej. Imens går den vilde jagt på det undslupne eksperiment, som Lilo og Stitch har mistet.

Langt om længe ringer Dr. Hamsterville og angiver udvekslingssted. Men da han og Gantu ankommer til jorden og skal bytte kuplen med eksperimenterne for Jumba, opdager de, at der mangler et eksperiment. Lilo og Stitch viser dem det manglende eksperiment, som de har fanget, men nu er Stitch kommet i tanke om, at eksperimentet jo er en fætter, og at de ikke bare kan bytte ham væk, for han er en del af deres familie (ohana). Nu begynder kampen for at befri Jumba og få fat i de sidste 623 eksperiment kapsler.

Humor og god undeholdning
Film er fyldt med humoristiske indlæg og karakterer, som f.eks. den sandvichædende eksperiment 625, der har præcis samme evner som Stitch, men bare ikke gider bruge dem. Efter min mening har filmen humor på højde med den første film, og historien falder egentligt meget godt i tråd med den første film. At filmens budskab "Ohana" så er præcist det samme som i første film, gør bare, at der bliver lidt mindre fokus på det pædagoiske, og mere på den rene undholdning. Alt i alt en action og humorpræget tegnefilm, der trods en sciencefiction præget handling, sagtens kan nydes af både drenge og piger.

Tegnestil.
Selv om filmen er direkte til video, og ikke er 100% på højde med originalen i tegningerne, så rammer den stadig rigtig flot både i stil og farver, og det er bestemt en af de flotteste 2'ere, vi har set.

Lyd og billede:
Lyden er dolby digital 5.1, og der er ikke noget at komme efter. Mange flotte sekvenser hvor 5.1 lyden udnyttes flot.
Billedet er overført perfekt, hvilket man næsten også kan forvente af en direkte til DVD udgivelse.

Ekstramateriale:
Se listen over ekstramateriale længere oppe.
Ekperimentgalleriet er en underholdende beskrivelse af en række af eksperimenterne. Det ene spil er et simpelt, "gæt hvem, der er hvor spil", mens det andet er en udemærket test af, om du har fulgt med i filmen.
Ikke en overvældende mængde ekstras, men især hamstervilles udfordring er god, og indeholder rigtig mange spørgsmål. Starter man spillet anden gang, vil en stor del af spørgsmålene være nye.

Konklusion:
Vi så denne film med meget lave forventninger, da filmen på flere udenlanske sites har fået meget dårlig foromtale. Men vi forstår ikke helt kritikken. Filmen er klart en af de bedre opfølgere, og de fleste der kunne lide 1'eren, vil også kunne lide denne opfølger.

Karakterer:

 Billede:  90 %
 Lyd:  85 %
 Handling: 80 %
 Ekstramateriale:  60 %
 Overall:  80 %


Anmeldt af Gitte og Kurt Secher Andersen
Læs mere om disney tegnefilm på www.disney.dk