Tilbageblik
Tekst og musik: Ivan Pedersen




En hyld der voksed´ i din havehæk
et enkelt billede der aldrig viskes væk
forkert adresse på den helt forkerte dag
den søndag hvor jeg led mit første nederlag
og vejen hjem har aldrig været helt så lang
som da jeg blev brændt af for første gang
en fremmed knallert der hvor min sku´ have stået
måske jeg er lidt tung men jeg ved når jeg er formået


Det kan gøre ondt at se tilbage
Det kan gøre ondt at få hele filmen kørt igen
men det er sundt, hvorfor beklage
når man nu ved hvordan det er gået siden hen


Til City Bios søndagsmatiné
i sofarækken, hvor alt kunne ske
og grunden til at nærmest ingenting fandt sted
måske den enkelt at du havde din lillesøster med
Men sådan er mænd for dumme til en vink
Du var ikke interesseret, ville bare være flink
Det der siden hed min første tete a tete
havde li´så meget nærkontakt som en computerdate


Det kan gøre ondt at se tilbage
Det kan gøre ondt at få hele filmen kørt igen
men det er sundt, hvorfor beklage
når man nu ved hvordan det er gået siden hen

Og 25 år gik som et fingerknips
jeg så dig pluds´lig iført børn og mand med slips
jeg sagde en masse sludder, temmelig uelegant
som i den kendte glasbutik med mig som elefant
Jeg mistede dig engang, jeg troede jeg skulle dø
dér står du lidt for tyk - og er ved at få i frø
din smukke kyssemund er furet rød og stram
måske den havde smilet lidt, hvis jeg havde været ham


Det kan gøre ondt at se tilbage
Det kan gøre ondt at få hele filmen kørt igen
men det er sundt, hvorfor beklage
når man nu ved hvordan det er gået siden hen