Giv mig en gud
Tekst og musik: Ivan Pedersen




Kan Herren stadig se med milde øjne på tigger såvel som royal
og kan han finde sig selv mellem myter og løgne som flere end en og stadig normal
Er Krarups gud stadig en og samme som den Møllehave kalder for sin
Og når løgnen er det sande ord til skamme, og gør Muhammed, Jesus til grin


Hey giv mig en gud, der er helt min egen
Giv mig blanke og ubrugte sider i livets bog
Hey giv mig en gud, der viser vejen
Som kaster gamle og nedslidte teser væk i en krog


Hvor meget kan man rumme uden at eksplodere? Hvor meget kan de bilde os ind?
For kritiske spørgsmål kan de let parere, så svaret blæser i den halve vind
For de er de valgte, det dem, der bestemmer, enten er du med dem eller også udenfor
Du hører så meget lort, at du næsten glemmer, at du selv kan mere end dit Fader Vor


Nej, giv mig en gud, der er helt min egen
Giv mig blanke og ubrugte sider i livets bog
Hey giv mig en gud, der viser vejen
Som kaster gamle og nedslidte teser væk i en krog


Det nytter ikke, selvom så du stædigt lukker både øjne og ører krampagtigt i
For myter poleres bare smukkere og smukkere og lakforsegles med hykleri
Skråt op med både kors og halvemåner, Lenin og Mau, Sai Baba og Gud
Jeg er ikke ligesom Trille og før jeg dåner, skal jeg nok få Vor Herre smidt ud


Hey giv mig en gud, der er helt min egen
Jeg tager mig lov til at skrive en bog på rent papir
Hey giv mig en gud, der viser vejen
helt uden gamle og nedslidte teser og fuppapir

Giv mig en gud, der er helt min egen
Giv mig gamle og ubrugte sider i livets bog
Hey giv mig en gud, der viser vejen
Som kaster gamle og nedslidte teser væk i en krog

For ham der Bush, han kan godt beholde ham, han har, for sig selv.