Ud i det blå
Tekst og musik: Ivan Pedersen



Så står du der og stråler
som kendte du selve kvindens dybe hemmelighed
og lyset fra den ild, du tænder
blænder mig
og dine bølger når mig
via stærk og uforklarlig telepati
det drømme-dybe blik jeg kender

sender mig
ud i det blå
helt derud hvor tid og rum går i stå
ud i det blå
hvor jeg begriber, hvad jeg knapt kan forstå


Din sommerkjole svajer
for vinden ligesom kjoler på et Krøyer-maleri
og selvom nogen drømme ender
brænder jeg
og jeg føler mig så heldig
at du går med mig ud og også
følges med mig hjem
og at jeg ved, hvordan det ender

sender mig
ud i det blå
helt derud hvor tid og rum går i stå
ud i det blå
hvor jeg begriber, hvad jeg knapt kan forstå

Det´ banalt du
så totalt ku´
fylde mig med kærlighed - når jeg
bare var modløs
temmelige rodløs
og ville være i fred